Hjælpemidler

Mand i kørestol fanget af politiet

Besøgte byggeplads om natten - sigtes for tyveriforsøg

Arkivfoto
Arkivfoto Foto: Torben Hansen

Opdateret 16. maj 2013 kl. 10:23

Af Peter Witten

peter.witten@nordjyske.dk

AALBORG: En mand i kørestol blev natten til tirsdag anholdt ved en byggeplads i Aalborg og sigtet for tyveriforsøg sammen med en anden mand.

Ifølge Nordjyllands Politi bemærkede en vægter kort før midnat, at en hængelås var opbrudt ved en byggeplads ved det tidligere KMD på Hadsundvej i Aalborg.

Der blev set lys inde på byggepladsen, og politiet blev tilkaldt.

Politiet anholdt to mænd ved byggepladsen - den ene sidder i kørestol.

De to mænd erkender at have været på byggepladsen, men afviser, at de forsøgte at stjæle noget. De har fortalt politiet, at de bare var interesseret i at besøge byggepladsen midt om natten, og at hængelåsen i forvejen var brudt op, da de ankom, oplyser Nordjyllands Politi.

De to mænd var kørt til stedet i en invalidebil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden