Færdselsforseelser

Mand kørte bil i kanonbrandert

Promillen var så høj, at politiets nye alkometer kunne ikke kunne måle den

Den fulde mand bankede alkometeret op på 3,0, som er den højest målbare promille på det fintfølende udstyr. Arkivfoto: Torben Hansen
Den fulde mand bankede alkometeret op på 3,0, som er den højest målbare promille på det fintfølende udstyr. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 08. maj 2013 kl. 06:21

ST. BINDERUP/AARS: Nordjyllands Politi fik tirsdag først på aftenen en melding om, at en varevogn med polske nummerplader slingrede lidt vel rigeligt på hovedvej 13 syd for Aars.

Da etaten nåede frem, fandt de varevognen og dens fører på en rasteplads nord for St. Binderup, og det gik hurtigt op for dem, at det var mere end en almindelig spritbilist, de havde fået fat på.

Da varevognens fører blev bedt om at puste i alkometeret, røg det direkte op på 3,0, hvilket er den højeste promille, det kan måle.

Strengere straf

Den noget berusede mand, der er polsk statsborger, blev derefter taget med på stationen, hvor han fik taget en blodprøve, før han fik lov at sove rusen ud i detentionen.

Ofte får personer som den fulde polak en bøde og et kørselsforbud, før de bliver vist ud af landet.

- Men det synes vi, er for let sluppet i dette tilfælde. Så onsdag vil vores jurister forsøge, om det er muligt at give manden en strengere straf, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden