Hjørring

Mand ville hænge hund i snor

Fuld mand ville hænge hund, men forbipasserende hjalp hunden

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 21:43

HJØRRING: Forbipasserende måtte søndag aften ved 20-tiden hjælpe en hund, som stod bundet foran Kiwi i Hjørring.

En 53-årig mand fra Hjørring gik pludselig hen og viklede hundesnoren nogle gange rundt om halsen på hunden, mens han - ifølge vidner på stedet - sagde, at den skulle hænges, genfortæller politikommissær Søren Bach fra Lokalpolitiet i Hjørring.

Bagefter gik manden ind i Kiwi, hvor han lagde sig til at sove i juiceafdelingen, hvor politiet kunne anholde manden, som i følge politikommissæren, var kraftigt påvirket.

- Folk ude foran butikken fik viklet snoren af hunden, som ikke led overlast, forsikrer Søren Bach.

Gå til relaterede emner

Forsiden