Manden bag "Det Sorte Register" tiltalt for bedrageri

Politiet mener, at en 27-årig nordjyde har bedraget for millionbeløb.

Den megen debat om lovligheden af det sorte register har fået Ole Christiansen til at flytte hjemmesidens adresse til Tyskland.

Den megen debat om lovligheden af det sorte register har fået Ole Christiansen til at flytte hjemmesidens adresse til Tyskland.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Han står bag hjemmesiderne "Det Sorte Register" og "Politiet dummer sig", men nu har Ole Christiansen selv dummet sig i en sådan grad, at en dommer skal tage stilling til, om han skal straffes for bedrageri i millionklassen. Den 27-årige mand har på sine hjemmesider registreret blandt andre politifolk, advokater, politikere, bankansatte og plejefamilier. Det er sket, fordi der i følge hjemmesiden "er blevet klaget over de registrerede til en overordnede myndighed eller fordi at en borger føler sig uretfærdig behandlet". Fiktive navne Men 12. april skal Ole Christiansen selv møde i byretten i Aalborg, tiltalt for at have behandlet andre uretfærdigt ved at have begået bedrageri af grov beskaffenhed for godt 1,9 millioner kroner i perioden marts 2009 til januar 2011. Desuden er han tiltalt for i to tilfælde at have udgivet sig for at være politibetjent. Det bekræfter anklageren, Philip Pagter. Ole Christiansen er tiltalt for i flere end 20 tilfælde at have bestilt og købt varer og ydelser, selv om han godt vidste, at han ikke var i stand til at betale. Flere gange skete købene i fiktive navne. Stor virksomhed Det er blandt andet gået ud over Falck, et benzinselskab, butikker og Metro, som i følge anklagen alene er blevet bedraget for 370.000 kroner. Nogle gange er der blevet brugt et brevpapir, hvoraf det fremgår, at Ole Christiansen repræsenterede en stor, verdensomspændende virksomhed. Via internettet har han ifølge anklagen købt en el-scooter og andre ting til handicappede for 66.000 kroner og havde oplyst, at han havde startet et firma, der skulle passe handicappede. Leger politibetjent Han skal også have fået leveret et telefonanlæg med 10 digitale telefoner og 70 mobiltelefoner for et beløb på 213.000 kroner og havde oplyst, at han repræsenterede et privat børnepasningsfirma. Desuden skulle Ole Christiansen have bedraget sig til campingudstyr og møbler. Endelig er Ole Christiansen tiltalt for at lege politibetjent, da han om aftenen tirsdag 1. februar 2011 i Kongerslev stoppede to piger, der kørte på samme knallert. Pige med til afhøring Den 27-årige udgav sig for at være fra politiet og sagde til pigerne, at de ville få bøder, men han ændrede det til, at de slap denne gang. Dog ringede Ole Christiansen til pigernes fædre og udgav sig for at være fra Aalborg Politi og belærte fædrene om børneopdragelse. Ifølge anklagen sagde Ole Christiansen tirsdag 5. april 2011 ved Mou Skole til andre, at han var fra kriminalpolitiet i Aalborg. Det endte med, at han tog en 14-årig pige med sig med den begrundelse, at hun skulle til afhøring på Politigården. Ingen kommentarer Ole Christiansen bekræfter, der er en retssag om bedrageri mod ham, men har ellers ingen kommentarer. Han henviser til sin advokat, Mikkel Nielsen, men denne har endnu ikke gennemgået sagen og kan derfor ikke kommentere den. Der er afsat seks retsdage til sagen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.