Mandskor på udebane i Sørup
Veggerby-sangere på udebane
SØRUP: Egentlig var det allerede planen, at det forholdsvis nystartede Veggerby Mandskor skulle have givet koncert i Sørup Kirke i 2016.
Dengang var koret imidlertid endnu ikke parat til at optræde "på udebane", men torsdag 26. januar bliver det alvor for de ti sangglade herrer og deres dirigent, organisten i Veggerby Kirke, Inger-Marie Larsen.
Mandskoret fra Veggerby har på forhånd bebudet, at de har tænkt sig at optræde med et alsidigt repertoire med fællessang. Efter koncerten byder det nye Sørup Menighedsråd på kaffe i kirken.
- Mandskor er markant i undertal i Danmark i forhold til dame- og børnekor, men uanset niveau har de altid en helt unik klang, som sjældent høres i det offentlige rum.
- Derfor er vi også i Sørup glade for, at det nu er lykkedes at få en koncert i stand med Veggerby Mandskor, fremhæver organist i Sørup, Else-Marie Christiansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.