Mange valgte at synge med ved havet
FJERRITSLEV: Det nye tiltag med ”Sange ved havet – fællessang i solnedgangen” ved Slettestrand er blevet godt modtaget af såvel lokalbefolkning som turister. Til premieren mødte omkring 150 op ved Havbådehuset, hvor Frank Nielsen fra Fjerritslev sang for til en række af sommerens og egnens kendte sange. Mathias Ditlev fra Tranum akkompagnerede på klaver, mens Dan Pedersen fra Brovst stod for teknikken. Efterfølgende serverede Hotel Sanden Bjerggaard kaffe i Havbådehuset. Næste ”Sange ved havet” er tirsdagene 23. juli og 6. august. I alt otte foreninger og institutioner med Han Herred Turistforening og Destination Slettestrand-Svinkløv i spidsen står bag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.