Fjerkræproduktion

Mange ville se på racehøns

150 stykker fjerkræ blev vist frem i Hedelund i weekenden.

Dommerne, Bent Nielsen, Poul Schmidt og Klaus Knorr voterer over et hold maranhøns.Foto: Bente Poder
Dommerne, Bent Nielsen, Poul Schmidt og Klaus Knorr voterer over et hold maranhøns.Foto: Bente Poder

Opdateret 20. maj 2022 kl. 10:45

BRØNDERSLEV: 150 racehøns pudsede fjerene og viste sig fra deres bedste side, da Fjerkræklub Nord i weekenden holdt udstilling i Hedelund.

Det er en tradition, der efterhånden har 15 år på bagen, og kombinationen af fjerkræ og rododendron er god til at trække gæster til.

- Der har været mange tilskuere i år. Det er første gang, der har været så mange, fortæller Kaj Pedersen, der er formand for fjerkræklubben.

Præcis hvor mange gæster, der så udstillingen, er dog svært at sige, eftersom der ikke tages entré i Hedelund.

Hønsene udstilles i hold á fire dyr, og der var fjerkræ fra 18 forskellige udstillere fra det meste af Vendsyssel.

Dommerne bedømte dyrene lørdag formiddag og kårede et hold gulhalset kraienköppe fra Jens Ole Rasmussen i Skæve som udstillingens bedste.

Blandt ungdomsmedlemmerne, løb Lukas Rønnest fra Ulsted med førstepladsen for sine rødbrogede orloff.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden