Mange ville se tv-have

Interesse for have i Komdrup var overvældende

9
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

KOMDRUP:Antallet af parkerede biler i vejsiden var imponerede, da 63-årige Lone Rostrøm lørdag holdt åben have på sin private adresse lidt uden for Komdrup. Men haven har også været med i TV2 Fris konkurrence om ”Danmarks dejligste have”, og det smittede formentlig af på interessen.

Hektisk tid

- Det hele har været lidt hektisk siden, haven var i tv. Folk har ringet alle mulige steder fra for at fortælle, at de gerne ville komme i dag, og senere på måneden får jeg også besøg af en hel busfuld fra Norge. Men det er jo kun skønt, for jeg nyder også selv at tage rundt til andre, når de holder åben have, forklarede Lone Rostrøm.

Stolt haveejer

Haven i Komdrup er omkring 2500 kvadratmeter stor. Og selvom den ikke vandt tv-konkurrencen, er Lone stolt over, at det lykkedes hende at nå til semifinalen. For hun har lavet alt i haven selv, så det er ingen skam at tabe til haver, som minder om regulære park-anlæg.

God oplevelse

- Det var en rigtig god oplevelse at være med. Tv-holdet var her i jo i to hele dag for at filme, og det syntes jeg da var utroligt spændende, tilføjede Lone.

Forud for åben-have-arrangementet, som også bød på loppe-boder og stande, hvor haveinteresserede kunne bytte og sælge planter, havde hun naturligvis brugt en del tid på at luge og gøre i stand.

Kun en lille skovl

- Men det er nu ikke fordi, jeg har ikke endevendt det hele, for jeg foretrækker stadig at gøre tingene på min egen måde. Så når jeg ordner have, sidder jeg på en lille skammel og bruger en lille skovl og en lille rive, påpegede hun.

Lone havde dagen igennem travlt med at give gode råd og tips til andre haveinteresserede - for eksempel om brugen af kulsukker, som hun plukker en stor håndfuld af og lader trække i en spand med vand. Opløsningen er nemlig glimrende som gødning, hvis den fortyndes - men kan også bruges som gift i ufortyndet stand.

Interessen med hjemmefra

- Jeg har vist altid været havetosset, og det var min mor også, så det er nok noget, jeg har med mig hjemmefra, smilede hun.

- Da vi flyttede hertil i 1995 var der absolut ingen ting, då det hele er startet fra bunden. Først med de store mark- og granitsten - for dem kan man ikke flytte på, når de først er placeret - og så gik vi ellers i gang med træerne og alt det andet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden