Svømning

Maratonløb i Thy sikret sponsorater Concordia Forsikring er blevet hovedsponsor for løbet i tre år

7-9-13 er datoen for årets udgave af Nationalpark Thy Marathon, som er det femte ir rækken. Løbet har TIK-Gymnastik som arrangør, og det har nu opbakning fra tre ”tunge” sponsorer, Concordia Forsikring, Nationalpark Thy og Thisted Kommune.Arkivfoto
7-9-13 er datoen for årets udgave af Nationalpark Thy Marathon, som er det femte ir rækken. Løbet har TIK-Gymnastik som arrangør, og det har nu opbakning fra tre ”tunge” sponsorer, Concordia Forsikring, Nationalpark Thy og Thisted Kommune.Arkivfoto

THY: Med tilsagn fra tre store sponsorer er der nu spændt et økonomisk net ud under den femte udgave af nationalpark Thy Marathon, som i år skal afvikles af TIK-Gymnastik.

Concordia Forsikring er blevet hovedsponsor for løbet, fortæller Kenneth Kristensen, formand for TIK- Gymnastik.

- Det er vi glade for. Gennem længere tid har vi set selskabet som en aktiv medspiller for motionssporten i vores lokalområde, blandt andet med sponsorater til Thisted Svømmeklub og til cykelløbet ”En forårsdag i Thy”. Så vi blev rigtig glade, da vi henvendte os og fik en treårig sponsoraftale på plads, siger Kenneth Kristensen.

Nationalpark Thy Marathon afvikles i år 7. september - eller bare 7-9-13.

TIK Gymnastik stiller deltagerne det hidtil bedster løb i udsigt, både for løbere og tilskuere, som i år kan følge løbet på skærme i start- og målområdet, hvor der også vil være mulighed for at besøge boder med lokale specialiteter.

Adm. chef Jørgen Møller, Concordia Forsikring A/S, kalder arrangementet et ”stort og flot anlagt løb, der præsenterer nationalparken på flotteste vis”.

- Vi har valgt at støtte økonomisk, så løbet bliver en succes både for deltagere og tilskuere, men med støtten vil vi også sikre økonomien bag løbet i de kommende år, så arrangørerne kan bruge kræfter på løbets kvalitet til glæde for deltagerne, siger han.

Sponsoratet er ikke det eneste, TIK-Gymnastik har i hus. Bestyrelsen for Nationalpark Thy har sagt ”ja” til en treårig sponsoraftale, som består i et tilskud på 20.000 kroner til årets løb, samt et tilsagn om underskudsgaranti for et tilsvarende beløb for arrangementerne i 2014 og 2015.

Også Thisted Kommune har meldt sig som sponsor. Kommunens arbejdsmarkeds- og kulturudvalg sagde på sit seneste møde ”ja” til et treårigt kommunalt sponsorat, som sikrer arrangørerne 20.000 kroner årligt frem til og med løbet i 2015.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden