Mareridtslodtrækning for Mors-Thy
Aalborg Håndbold fik til gengæld en badebillet i 6. runde af pokalturneringen
NORDJYLLAND: Håndboldherrerne fra Mors-Thy fik den værst tænkelige lodtræning til 6. runde af pokalturneringen. Her skal de møde de forsvarende mestre (og danske mestre) fra KIF Kolding København - ovenikøbet på udebane.
Aalborg Håndbold fik til sammenligning nærmest en badebillet videre i turneringen. Jesper Jensens tropper skal godt nok spille på udebane, men Hasle KFUM fra 3. division bør være en smal sag at overkomme.
Frederikshavns herrer fra 3. division får om ikke andet en oplevelse, når ligaholdet fra FC Midtjylland kommer på besøg i Arena Nord.
FC Midtjyllands kvinder skal i øvrigt også til Nordjylland i 6. runde. Her er det Aalborg HK’s 3. divisionshold, der får fornøjelsen.
Pokalkampene er foreløbig fastlagt til torsdag 14. maj.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.