- Marginalerne endelig på vores side
AaB’s Nicolaj Thomsen erkender, at holdet spillede en sløj kamp i Farum, selv om de vandt 1-0
FARUM: Lettelsen lyste ud af AaB-spillerne, da de mandag aften hev en noget heldig 1-0 sejr i hus over FC Nordsjælland. En halvsløj aften endte alligevel lykkeligt for mestrene med Pascal Gregors selvmål i overtiden.
- Nogle vil måske sige, at det var en ufortjent sejr, men så er der så mange andre kampe i sæsonen, hvor vi har spillet uafgjort eller tabt, selv om vi havde fortjent at vinde. Det er dejligt, at heldet vender lidt, og at marginalerne endelig er lidt på vores side, siger kantspilleren Nicolaj Thomsen.
Han erkendte, at AaB’s offensiv aldrig kom til at fungere på Farum Parks kunstgræs.
- Vi havde svært ved at sætte det sammen i dag. De formår at lægge et godt pres på os, som vi kun sjældent får os spillet fri af. Det blev meget langt tilbage på banen, at vi skulle prøve at sætte noget sammen, og det lykkedes ikke så godt, siger Nicolaj Thomsen.
AaB-spilleren noterer sig, at man nu har vundet to kampe i træk og holdt nullet i dem begge.
- Det er ved at være et stykke tid siden, at vi har tabt. Det giver en dejlig ro omkring holdet, og det kan vi helt klart tage med videre.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.