EMNER

Mariagerfjord har styr på alkoholen

Kommunen får ros for sin information til borgere med alkoholproblemer

Arkivfoto Claus Søndberg
Arkivfoto Claus Søndberg © Claus S¿ndberg

MARIAGERFJORD: Alkohol & Samfund gennemfører hvert år en undersøgelse af kommunernes information til borgere med alkoholproblemer, og i år har organisationen ros til Mariagerfjord.

Alkohol & Samfund har tjekket kommunale hjemmesiders information om alkoholbehandling efter otte parametre - og Mariagerfjord opfylder alle otte.

Ifølge organisationen står det generelt ikke for godt til med kommunernes informationsniveau.

Ved kommunalreformen i 2007 fik de det primære ansvar for den forebyggende og behandlende indsats på alkoholområdet. Der blev samtidig indført en alkoholbehandlingsgaranti ved lov.

Men meget tyder på, at nogle kommuner ikke har formået at informere borgerne om behandlingsgarantien, der i vid udstrækning stadig tror, at alkoholbehandling foregår på private behandlingssteder og med egenbetaling.

På Alkohol & Samfunds net-rådgivninger, www.hope.dk, er der i de seneste år registreret et konstant højt niveau af borgere, der ikke har kendskab til alkoholbehandlingsgarantien.

På den baggrund har man altså iværksat en årlig undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud, samt en kampagne målrettet de kommunale ledere, der har til formål at få kommuner til at informere korrekt om alkoholbehandlingsgarantien.

De otte parametre kommunerne er blevet tjekket efter, er: logisk placering i menu - omtale af behandlingstilbud - omtale af behandlingsformer – kontaktoplysninger – gratis – anonymt - 14 dages garanti - frit valg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden