16-årig i kritisk tilstand efter traktorulykke

Dreng fløjet til sygehus i Aarhus efter ulykken nær Mariager

En lægehelikopter fløj drengen til sygehuset i Skejby - han er i kritisk tilstand. Arkivfoto: Bo Lehm

En lægehelikopter fløj drengen til sygehuset i Skejby - han er i kritisk tilstand. Arkivfoto: Bo Lehm

MARIAGER:En 16-årig dreng er i kritisk tilstand efter en traktorulykke i forbindelse med høstarbejde på en mark ved Randersvej syd for Mariager mandag aften.

Ifølge politiet hjalp drengen sin far med høstarbejdet. Faren kørte i en mejetærsker, og drengen kørte en traktor ved siden af.

På et tidspunkt, hvor drengen stod bag traktoren, begyndte den at trille baglæns og kørte hen over ham, ifølge politiets oplysninger.

Drengen blev hårdt kvæstet og er med helikopter fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby ved Aarhus.

- Han var ved bevidsthed, da vi ankom til ulykkesstedet, men er i kritisk tilstand, siger vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi.

En bilinspektør skal undersøge traktoren for at finde ud af, hvordan ulykken kunne ske.