Vejarbejde

19 bilister tog chancen, men politiet var klar med bødeblokken

Politiet har været til stede i krydset flere gange den seneste uge

De fleste overholder skiltene, men i løbet af weekenden tog seks chancen, mens politiet stod klar.
De fleste overholder skiltene, men i løbet af weekenden tog seks chancen, mens politiet stod klar.

Det kan være svært at ændre vaner. 

Det kan flere bilister ved t-krydset, hvor Amerikavej støder op til Mariagervej i Hobro, skrive under på. 

Ved krydset er der, pga. vejarbejde på Randersvej, midlertidigt opsat skilte med venstresving forbudt. I løbet af weekenden blev seks bilister noteret på politiets bødeblok for at trodse forbuddet og alligevel dreje til venstre. Det oplyser politiassistent Niels Kristian Christensen fra Nordjyllands Politi.

- Politiet er til stede derude i øjeblikket, fordi det handler om trafikafviklingen. Hvis folk holder og vil svinge til venstre der, bremser man trafikken. Det har nogle dage gjort, at der har været kø helt ud til Randersvej, fortæller han.

Torsdag aften i sidste uge var politiet også på stedet, og her blev der skrevet 13 bøder i løbet af de 88 minutter, de var der. 

Det er dette vejarbejde i krydset ved Randersvej og Søndre Ringvej, der er skyld i, at venstresving i krydset Amerikavej/Mariagervej i øjeblikket er forbudt. Foto: Bente Poder

Vejarbejdet er færdigt omkring jul og nytår, og det er ikke sidste gang, at politiet holder øje. 

- Man kan godt forvente, at vi fremadrettet kommer til at være til stede derude. Det er et kæmpe problem for kommunen, at folk gør det, fordi trafikafviklingen går fuldstændig i stå. 

- Så længe der er vejarbejde, hvor Randersvej er spærret, er det simpelthen en nødvendighed, at man er nødt til at komme fra den anden side, når man skal ned ad Amerikavej, siger han. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden