23-årig snuppede flere tusinder kroner fra kassen i Rema 1000: Vidne fik fingrene i ham
En 23-årig mand er sigtet for kassedyk i Rema 1000 i Hadsund
HADSUND: Rema 1000 i Hadsund var søndag aften udsat for et kassedyk, hvor en 23-årig mand tog flere tusinde kroner fra kassen i et ubemærket øjeblik.
Det oplyser vicepolitiinspektør Poul Severinsen, Nordjyllands Politi.
Tyveriet skete klokken 20.39, og blev opdaget af et vidne i butikken.
Vidnet tilbageholdt den 23-årige, og blot ti minutter senere ankom politiet til stedet, og manden blev anholdt.
Den 23-årig er blevet løsladt efter afhøring og er nu sigtet for tyveri, oplyser Poul Severinsen.