25-årig ringede til 112 og truede med at sprænge bombe: Tankstation i Hadsund evakueret
25-årig mand anholdt for trusler - det var et råb om hjælp, sagde han
Opdateret kl. 14:41
HADSUND: Politiet måtte torsdag middag evakuere Circle K i Hadsund, efter en 25-årig mand havde ringet til 112 og truet med at sprænge en bombe.
Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.
Klokken 11.45 ringede manden og sagde, at der ville ske noget slemt på tankstationen, og at der eventuelt ville sprænge en bombe.
Politiet rykkede massivt ud, og fik lukke området omkring Circle K af. På stedet blev den 25-årige mand også anholdt.
Vagtchefen fortæller, at manden har nogle psykiske udfordringer, og at han i forbindelse med anholdelsen sagde, at truslen var et råb om hjælp.
Den unge mand er taget med på politistationen, og alt er tilbage til normale tilstande i Hadsund.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.