28-årig dømt for at forsøge at stikke af fra politiet og påkøre patruljevogn
Behandlingsdom til mand, som under en voldsom flugtkørsel for tre år siden nær havde ramt betjent
HADSUND: Tilbage i 2015 fandt en voldsom biljagt sted ved Hadsund.
En 28-årig mand har nu fået en dom i sagen, som også omfatter narkobesiddelse, brugstyveri af biler og flere andre former for tyveri.
Den mest opsigtsvækkende sag var en flugt fra politiet, hvor den nu dømte mand kørte op til 150 kilometer i timen på landeveje ved Hadsund, og hvor han flere gange bremsede kraftigt op, så politipatruljen også måtte foretage kraftige opbremsninger for at undgå sammenstød.
Flugten endte ved, at den 28-årige kørte ind ad en indkørsel, hvor den ene politibetjent steg ud af patruljevognen og gik hen til flugtbilisten. Det fik den 28-årige til at bakke, så betjenten måtte springe til side for ikke at blive påkørt, og i stedet blev patruljevognen ramt.
Tilbage i maj måned blev den 28-årige kendt skyldig sagen, og siden er han blevet mentalundersøgt.
Tirsdag fik han så en behandlingsdom, hvor han skal undergive sig tilsyn af kommunen, som ifølge anklager Birte Fogh Nissen kan anbringe ham på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap i op til fem år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.