Bedrageri

Ældre kvinde modtog et opkald: Det blev dyrt

Politiet understreger, at virksomheder eller offentlige myndigheder aldrig vil ringe eller skrive for at få personlige oplysninger som kortoplysninger eller pinkoder

Genrefoto: Bente Poder

Opdateret kl. 17:37

Forleden blev en 82-årig kvinde i Arden ringet op, og det blev dyrt. 

Nordjyllands Politi oplyser, at kvinden omkring klokken 10 blev ringet op af en person, der præsenterede sig som "Oliver". Manden i telefonen spurgte, om kvinden havde mistet sit betalingskort. Det afviste hun. Alligevel lykkedes det svindleren at få pinkoden til kortet. 

Senere i samtalen fortalte "Oliver", at der indenfor tre minutter ville komme en "Sebastian" forbi hendes bopæl for at hente betalingskortet. 

Og ganske rigtigt. Kort efter dukkede der en person op på adressen, og vedkommende fik udleveret kortet. 

Efterfølgende kunne den 82-årige kvinde konstatere, at der var sket et misbrug på knap 12.000 kr. 

Politiet understreger, at politi og banker aldrig ringer for at få udleveret personlige oplysninger som kortoplysninger og pinkoder. Desuden sker det simpelthen ikke, at der kommer nogen fra banken og vil have betalingskort udleveret.

Politiet har samlet flere gode råd til at undgå misbrug her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden