Kollision med veterantog koster 43-årig motorcyklist livet

Motorcyklist ramte veterantog i Himmerland ved overskæring uden bomme

Veterantoget stødet sammen med en motorcykel mellem Mariager og Handest. Det kostede en 43-årig mand fra lokalområdet livet. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Veterantoget stødet sammen med en motorcykel mellem Mariager og Handest. Det kostede en 43-årig mand fra lokalområdet livet. Foto: Lars Pauli

MARIAGER:En motorcyklist har onsdag kort før kl. 13 mistet livet efter et sammenstød med det veterantog, som kører mellem Handest og Mariager.

- Der er tale om en 43-årig mand fra lokalområdet, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Han tilføjer, at mandens pårørende er underrettet.

Sammenstødet skete i en overskæring på Kjellerupvej nær byen Svenstrup syd for Mariager. 

- Overskæringen har ingen bomme, men der er både lyd- og lyssignal, oplyser Jesper Sørensen.

Han kan ikke oplyse, om der er konstateret fejl på advarselstegnene ved overskæringen. Ifølge ham er det noget af det, en tilkaldt bilinspektørs arbejde skal klarlægge.

Politiet var ved ulykken til stede med to patruljer og en indsatsleder, ligesom også ambulancer og redningshelikopter blev tilkaldt.

Ulykken skete kort før kl. 13 i en overskæring på Kjellerupvej. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Ulykken skete kort før kl. 13 i en overskæring på Kjellerupvej. Foto: Lars Pauli

Ifølge Jesper Sørensen er arbejdet på ulykkesstedet afsluttet.

Det gamle veterantog var kørt fra Handest kl. 12.10 med kurs mod Mariager. Toget havde ikke passagerer om bord. Det forlød tidligere, men politiet har nu fået oplyst, at der var en togfører og en lokofører om bord.

Veterantogbanen mellem Handest og Mariager åbnede i 1970. Toget kører ifølge veteranbanens hjemmeside på intet tidspunkt stærkere end 30 kilometer i timen på den 17 km lange strækning.

En 43-årig mand blev dræbt, da han kolliderede med veterantoget på banen mellem Handest og Mariager. <i>Foto: Lars Pauli</i>

En 43-årig mand blev dræbt, da han kolliderede med veterantoget på banen mellem Handest og Mariager. Foto: Lars Pauli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.