Anita kørte over 1500 kilometer for at hjælpe katte i nød

- Jeg var bare nødt til at tage derned og hjælpe de her dyr. Da jeg så kunne se, hvor stort et behov der var for kattene, så tænkte jeg, så er det det, der er min mission, fortæller Anita Sønderup.

Krig fører mange lidelser med sig, og det er ikke kun mennesker, som bliver ofre. Efter Putins invasion af Ukraine er mange dyr blevet efterladt i en usikker situation.     

Anitas hjerte banker for at hjælpe katte, og hun er indehaver af katteinternatet MinVenKatten i Hobro. Hun er netop vendt hjem fra Ukraine, hvor hun har været nede for at undsætte nødlidende katte. 

Historien starter dog ikke i Ukraine, men i Polen.   

Sov i container

I marts tog Anita til Polen for at arbejde frivilligt. Her hjalp hun til på et interimistisk dyreinternat i byen Medyka tæt på grænsen til Ukraine. 

- De havde så lavet en containerby, hvor de bare havde sat en masse containere ind, og så havde de indrettet det til hundene og kattene. Der var ikke sådan en plan med deres indretning, de havde bare sat katte i en container og hunde i en container. Det var helt lavpraktisk med festivaltoiletter og ingen rindende vand og ingen strøm andet end fra nogle generatorer, fortæller Anita. 

Der var rigeligt at se til i internatet, og det gik således ikke lang tid, fra Anita ankom, til hun var i færd med at chippe og undersøge de mange katte. 

Lejren i Medyka bestod af en række containere.  Privatfoto

Arbejdet i lejren var i høj grad baseret på frivillig arbejdskraft, og den skiftende arbejdsstyrke gav et vist kaos. Det mærkede Anita blandt andet, da hun skulle give de tørstige katte noget at drikke. 

- Da jeg åbnede den første flaske vand og skulle give kattene vand, sagde det pssssht, og jeg tænkte, det er løgn, de har ikke givet alle kattene danskvand, og jeg åbnede den næste flaske og den næste flaske, og det var alt sammen danskvand, fortæller Anita. 

Da katte ikke er så vilde med danskvand, måtte de frivillige i lejren i stedet drikke det boblende vand, så kattene kunne få almindeligt vand at drikke. 

Anita har en stor kærlighed til katte, og hun er indehaver af katteinternatet MinVenKatten i Hobro.  Arkivfoto

Der opstod endnu en udfordring, da det blev tid til at søge ly for natten. Alle hoteller i nærheden af internatet var nemlig optagede. Men heldigvis havde Anita liggeunderlag og sovepose med. 

- Så jeg sov de første tre nætter inde i kattecontaineren sammen med kattene, fortæller Anita. 

Kombinationen af mangel på strøm og temperaturer under frysepunktet, gjorde det til en kold fornøjelse at overnatte i containeren. 

Under opholdet i Polen krydsede Anita grænsen til Ukraine for at aflevere kattefoder. På vejen tilbage forsøgte hun at få 11 katte med ind i Polen, men da der var kommet flere krav, som dyr skulle leve op til, før man kunne få dem med over grænsen, lykkedes det ikke. I stedet fik hun kontakt til en kvinde, som kunne tage kattene med til Lviv i det vestlige Ukraine. 

Ræve, ørne og storke

Det var blandt andet disse katte, som Anita besøgte, da hun for nyligt tog endnu en tur til Ukraine. På turen medbragte hun kattefoder, som var blevet indsamlet i Danmark.

I Lviv boede kattene i kvindens lejlighed, mens hun forsøgte at finde nye hjem til dem. Hun opdrættede i forvejen katte af racen Maine Coon. 

I Ukraine besøgte Anita også et center, hvor man havde samlet dyr fra hele Ukraine med det formål at få dem fragtet ud af landet. I centeret, som var styret af samme organisation, som drev lejren i Medyka, var der samlet mange forskellige dyr. 

- Der var alle dyr: ræve, ørne, storke. Der var katte, hunde, aber og heste. Simpelthen en dyrepark, man har inkluderet til at have dyrene isoleret, indtil man kan få dem over grænsen, fortæller Anita. 

Bilen var godt læsset, før Anita satte kursen mod Ukraine.  Privatfoto

Søg ly i saunaen 

Generelt oplevede Anita, at befolkningen i Lviv ikke levede i frygt, og at livet på trods af krigen gik sin gang. 

Men på det hotel hvor hun boede, fik hun en påmindelse om den alvorlige situation i landet. På hotellet mødte hun nemlig en ung mand, som var på vej til at melde sig til den ukrainske hær, selvom han til dagligt arbejdede med IT. 

Hun spurgte den ung mand om, hvad hun skulle foretage sig, hvis luftalarmen i byen lød. 

- Så sagde han: "Så går vi ind i saunaen". Så sagde jeg: 'Hvornår gør vi det?" Så sagde han: "Jamen har I ikke hørt, at der lige har været luftalarm, og det er faktisk den alvorlige, der har været lige nu", fortæller Anita. 

Det gav Anita stor glæde at se kattene have det godt i Lviv.  Privatfoto

Anita blev kun sendt i saunaen en enkelt gang, mens hun boede på hotellet. Alarmen blev dog hurtigt kaldt af igen, og da det kort tid efter var aftensmadstid, fik hotellets gæster valget  mellem at spise i saunaen eller i restauranten, og her valgte de det sidste. 

Der var ikke angreb på Lviv, mens Anita opholdt sig i byen, men i marts blev byen ramt af flere missiler. 

Selvom Anita ikke oplevede, at ukrainerne levede i frygt, så hun i den ukrainske by forskellige tegn på, at noget var anderledes end før invasionen. Byens varetegn var beskyttet med sandsække og hegn, og rundt om byen var der lavet poster, hvor soldater ville kunne forsvare byen mod eventuelle angreb. 

I dyreinternattet i Ukraine var der ikke kun hunde og katte.  Privatfoto

Mødt mange mennesker 

Under opholdene i Ukraine mødte Anita mange mennesker med forskellige baggrunde, som var motiverede for at hjælpe dyr i det krigsramte land. 

- Vi har simpelthen mødt så mange fantastiske mennesker. Første tur vi var på, der mødte vi to ekssoldater, som begge to arbejdede med dyr. Den ene han arbejdede i San Fransisco med søløver og hvaler for en af de helt store rescues (dyreredningsorganisationer, red.). Der har været folk, der har egerninternater i Tyskland, lyder det fra Anita.

 Anita oplevede generelt en stor taknemlighed fra ukrainere. 

- De er meget forundrede over, at verden vil komme og hjælpe. De kan ikke forstå, at hele Europa bakker så meget op. De kan heller ikke altid forstå, at vi lægger så mange kræfter i at køre så mange kilometer med nødhjælp i en lille bitte kattebil, fortæller Anita. 

Anita har stadig mange forsyninger, og hun er ikke afvisende over for at tage en mere tur mere til Ukraine.