Beredskab

Beboere evakueret efter gasudslip

Beredskabet tjekker lige nu, om der er gas i lejligheder og kloakker

Beredskabet er mandag kaldt ud til et gasudslip i Hobro.
Beredskabet er mandag kaldt ud til et gasudslip i Hobro. Foto: Jan Herkert Pedersen

Beboerne i ti villalejligheder er blevet evakueret efter et større gasudslip på Onsildvej i Hobro mandag middag.

- Udslippet er sket i forbindelse med en boring i vejen, fortæller indsatsleder Allan Frisk fra Nordjyllands Beredskab.

Indsatsleder Allan Frisk fortæller, at det er en relativt stor gasledning, der er boret hul i. Foto: Jan Herkert Pedersen

- Det har ramt en relativt stor gasledning, men selve udslippet er stoppet nu.

Det betyder dog ikke, at de evakuerede beboere kan gå indenfor igen.

- Vi er i gang med at tjekke lejlighederne for gas, og hvis målingerne viser gas, går vi i gang med at ventilere, inden beboerne kan komme hjem igen, siger Allan Frisk.

Han fortæller også, at beredskabet er i gang med at åbne kloakdækslerne i området for at sikre sig, at gas ikke har hobet sig op der.

I forbindelse med gasudslippet er Onsildvej spærret. Det forventes, at man igen kan køre på villavejen fra ved 14-tiden.

Gå til relaterede emner

Forsiden