Beboere må vente måneder på at komme hjem efter storbrand

Omfattende genopbygning skal i gang - imens må beboere genhuses

Branden ødelagde en række lejligheder i boligblokken, og genopbygningen ventes at vare flere måneder. Foto: Peter Mørk

Branden ødelagde en række lejligheder i boligblokken, og genopbygningen ventes at vare flere måneder. Foto: Peter Mørk

HOBRO:Beboerne i den brandhærgede boligblok på Stoldal i Hobro må formentlig vente i måneder, inden de kan vende tilbage til deres hjem.

Det oplyser direktør Anders Kjær fra Hobro Boligforening.

Branden opstod søndag eftermiddag og var voldsom.

Mangler indboforsikring

- 18 lejligheder er berørt af branden, og de beboere skal genhuses. Omkring halvdelen af dem har ikke en indboforsikring, og der tager vi hånd om at hjælpe dem med genhusning, siger boligforeningens direktør.

Hobro Boligforening har ledige boliger, der kan bruges til at genhuse nogle af beboerne. Også private udlejere har ledige boliger, og kommunen har sagt, at de måske også kan tilbyde nogle lejligheder, fortæller Anders Kjær.

icon

Det bliver en omfattende genopbygning

Anders Kjær, direktør, Hobro Boligforening

Hvornår beboere fra den brandramte boligblok kan vende tilbage, er endnu uklart.

- Vi har endnu ikke overblik over, hvor lang tid det vil vare. Men det bliver en omfattende genopbygning, så der vil gå nogle måneder, lyder meldingen fra Anders Kjær mandag.

Den voldsomme brand ser ud til at være startet i en af de øverste lejligheder, og ilden bredte sig i tagkonstruktionen. Ifølge boligforeningen er bygningen opført efter gældende forskrifter, også når det gælder brandsikring. Og der er røgalarmer i lejlighederne, ifølge Anders Kjær.

Læs hvad boligforeningen selv har skrevet om branden.

Og læs mere om storbranden her:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.