Ballade i Mariagerfjord

Bekræfter på sms: Nu er formanden væltet

Efter ti år som udvalgsformand, er det nu slut for Jørgen Hammer Sørensen, der forlader posten midt i valgperioden

Udvalget for Klima og Miljø har i dag besluttet at vælte formanden Jørgen Hammer Sørensen (DF) i utide.
Udvalget for Klima og Miljø har i dag besluttet at vælte formanden Jørgen Hammer Sørensen (DF) i utide. Foto: Henrik Bo

Opdateret 06. december 2023 kl. 09:38

Der har været lang vej til skafottet.

Siden Venstre i sidste uge besluttede sig for at sprænge en bombe i byrådet i Mariagerfjord Kommune, har Jørgen Hammer Sørensen (DF) vidst, at hans position som udvalgsformand for Teknik og Miljø sandsynligvis var på lånt tid.

Mandag var det første punkt på dagsordenen til udvalgsmødet en afstemning om formandsskabet.

Resultatet blev som ventet, at Jørgen Hammer Sørensen er færdig som formand.

Det bekræfter han på en sms.

Tilliden der forsvandt

Årsagen til, at udvalgsformanden overhovedet var på valg, skal findes i de samarbejdsproblemer, som lige nu præger byrådet i Mariagerfjord.

Venstre udsendte i sidste uge en pressemeddelelse, hvor de satte ord på problemerne, som i deres øjne skygger for det videre samarbejde.

Derfor var de klar til at vælte to udvalgsformænd, som ellers havde støttet borgmesteren under konstitueringen ved det seneste kommunalvalg.

Jørgen Hammer Sørensen fra Dansk Folkeparti var den første.

Onsdag er der møde i udvalget for Kultur og Fritid.

Her har en venstremand også bedt om, at valg af formand bliver diskuteret som det første punkt på dagsordenen.

Det betyder, at den konservative udvalgsformand, Jens-Henrik Kirk, risikerer at skulle samme vej som Jens Hammer Sørensen tog mandag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden