Bilist gjorde modstand efter ræs i Hobro

 <i>Arkivfoto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto: Henrik Bo

En 38-årig mand fra Aalborg var temmelig utilfreds med, at politiet onsdag aften ville have ham til at blæse i alkometeret, efter at han var blevet standset i sin Mercedes på Skivevej i Hobro.

En patrulje fra Nordjyllands Politi kom på sporet af bilisten, efter at vidner anmeldte, at en Mercedes - i øvrig på tyske nummerplader - kørte hasarderet i Hobros gader. 

Da politiet fik standset bilen kort før klokken 23, vurderede man, at chaufføren var påvirket af både alkohol og narko. 

- Han nægtede at blæse i alkometeret, og derfor blev han anholdt og taget med for at få udtaget en blodprøve, oplyser Anders Nielsen fra Nordjyllands Politi i Hobro.

Den 38-årige lod sig dog ikke frivilligt anholde, men gjorde en del modstand. Han er nu sigtet for både spiritus- og narkokørsel og for at modsætte sig anholdelsen. Dertil kommer en sigtelse for at køre bil, selv om han har fået frakendt førerbeviset. 

Manden blev løsladt senere på aftenen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk