Politi

Borgmester: 30-årig uromager i Hobro er kendt i systemet

Mariagerfjord Kommune arbejder på at hjælpe den 30-årige polske mand, der i sidste uge medbragte en økse på Hobro Sygehus, fortæller Mogens Jespersen (V)

Borgmester Mogens Jespersen har været tilbage i forvaltningen og spørge til den 30-årige mand, der 4. november skabte uro flere steder i Hobro. Arkivfoto: Henrik Bo
Borgmester Mogens Jespersen har været tilbage i forvaltningen og spørge til den 30-årige mand, der 4. november skabte uro flere steder i Hobro. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Den 30-årige polske mand, der i sidste uge blev anholdt efter at have skabt uro og have medbragt ulovlige våben i en taske flere steder i Hobro, er kendt af kommunen.

Det fortæller borgmester Mogens Jespersen (V).

- Man er i fuld gang med vedkommende. Han trængte til hjælp, siger Mogens Jespersen, der har spurgt forvaltningen til sagen.

Den 30-årige mand blev 4. november anholdt på Sdr. Ringvej i Hobro, hvor han havde stillet sig ud på kørebanen og dirigerede trafikken.

Forinden havde han skabt uro i byens gågade og på Hobro Sygehus. I mandens taske fandt politiet en økse, en ulovlig lommekniv og et multitool.

- Han blev løsladt og kørt til et sted i Aalborg. Der forsvandt han fra, og så har man været i gang med at lede efter ham, siger borgmesteren.

Han fortæller, at han ikke kan oplyse, hvor den 30-årige er i dag og hvilke tiltag, kommunen vil tage.

- Når det handler om en personsag, får jeg kun at vide, at man kender ham og er i fuld gang med at skaffe ham hjælp. Jeg ved ikke mere, siger Mogens Jespersen.

Den 30-årige mand er også kendt af politiet. Siden maj har han fem gange taget ulovligt ophold i bygninger rundt omkring i byen. Hos Føtex i Hobro har man flere gange bortvist ham fra butikken:

Læs også

Forsiden