Ildebrand

Brand i skur: Motorcykel tog skade

Skur ved villa ødelagt - villa i Oue fik sodsværtet gavlen

Arkivfoto
Arkivfoto Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

OUE: En ville fik sig en sortsværtet endegavl, men ellers gik det hårdest ud over en garage/skur, da der mandag ved 10.15-tiden udbrød brand i skuret i Oue ved Hadsund.

Det fortæller indsatsleder Palle Olesen, der sammen med fem brandfolk fra stationen i Hadsund hurtigt fik bugt med ilden.

- Der stod en motorcykel, nogle bildæk, gasflasker og andet i skuret, og det tog naturligvis skade ved branden, men der var ingen fare for mennesker, fortæller indsatslederen.

Skuret stod op ad endegavlen til villaen, men branden blev altså begrænset til skuret og det, der stod i skuret.

Politiets teknikere skal senere undersøge brandstedet for om muligt at fastslå en brandårsag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden