Direktør i Dansk Salt kommer kritiske borgere i møde

Her henter virksomheden allerede nærmest ubegribeligt store mængder H2O op fra ét af Danmarks største drikkevandreservoirer.  

- Dansk Salts projekt virker ikke til at bidrage meget til kommunens grønne profil, hvis Dansk Salt i fremtiden stadig lukker opvarmet procesvand ud i fjorden og ikke anvender det i de nærliggende fjernvarmeværker, lyder det fra én af de kritiske borgere, der har blandet sig i debatten.

Dansk Salt, der i forvejen er Mariagerfjord Kommunes suverænt største vandforbruger, "spiller med musklerne" og har ambitioner om at løfte sin produktion til en million tons salt årligt. 

Det kræver vand, masser af vand. Virksomheden vil have tilladelse til at suge 3,8 millioner kubikmeter op fra undergrunden. 1,3 mio. kubikmeter mere end i dag. I runde tal svarer det til alt det vand, folk i Hobro by og industrien forbruger på et år. 

Kritiske borgere som den nabo i Hvornum, vi citerede i indledningen, argumenterer for, at kommunen stiller krav til Dansk Salt om at genbruge de store mængder vand, som de pumper op fra undergrunden for at indvinde saltet. 

I dag lukkes vand lunkent ud i Mariager Fjord ved fabrikken i Dania efter endt proces, og går dermed til spilde. "Vi skriver ikke 1985 mere, hvor jeg var med bedsteforældrene ude at fodre svaner", skriver en borger i et høringssvar til kommunen. 

Dansk Salt vil udvide

• Dansk Salt har siden 1966 udvundet salt fra undergrunden ved Hvornum. Saltet sendes i en rørledning til fabrikken i Assens, hvor saltet inddampes, forarbejdes og distribueres.
• Dansk Salt ønsker at udvide saltproduktionen fra nuværende 600.000 tons til 1 million tons om året.
• Den øgede saltindvinding ved Hvornum indebærer et behov for mere rent grundvand til at løfte saltet op fra salthorstene, samt til at føre saltet videre til Assens.
• Virksomheden ansøger om tilladelse til at etablere nye grundvandsboringer, som øger indvindingen fra de nuværende 2,5 millioner kubikmeter om året til 3,8 millioner kubikmeter.
• Udvidelsen indebærer også en række ombygninger i Assens.
• Der skal bl.a. installeres en energieffektiv MVR kompressor, der benytter elektricitet, til at inddampe saltet.

Mariagerfjord Kommune

Direktør i Dansk Salt, Søren Møller, tog lidt af brodden af kritikken ved et velbesøgt borgermøde torsdag aften i forsamlingshuset i Hvornum. Landsbyen ligger vest for Hobro ved den store underjordiske salthorst, hvorfra Dansk Salt udvinder 600.000 tons vakuum-salt årligt. 

Dansk Salt er enerådende i Norden på dette felt. De producerer vejsalt, salt til den kemiske industri og fødevareindustrien, fodersalt til landbruget, pharma-salt til medicinalindustrien og det velkendte bordsalt til husholdningerne.

- Mit mål er at opføre mig som en ordentlig borger og som virksomhed at bidrage til den grønne omstilling, sagde direktør Søren Møller, som forsikrede, at han har lyttet til den feedback, han har fået fra borgerne på tilsvarende borgermøder i foråret. 

Spørgsmålet er, hvorfor Dansk Salt ikke sender vandet retur til Hvornum og genbruger det i dag? Søren Møller forklarede, at fabrikken i Dania er fra 1960'erne. Vand var ikke et issue dengang og fabrikken var ikke bygget med henblik på opsamling af vand til genbrug.

Nu har man imidlertid kortlagt den gamle fabrik og fundet ud af, at det vil være muligt at samle 50 procent af kondensatet op og sende det retur til Hvornum.

- Vi vil kunne samle 50 procent af vandforbruget op i fabrikken efter en ombygning, og det vil også aflaste vores indvindingstilladelse. Vi vil ikke have brug for at indvinde så meget grundvand i fremtiden, fortalte Søren Møller, hvilket faldt i god jord hos forsamlingen.

Salt til de næste 16.000 år

• Saltet er dannet for cirka 250 millioner år siden, efter at en indsø er fordampet. I Hvornum er der efter alle disse millioner af år dannet en 30 milliarder ton stor saltklump.
• Saltudvindingen i Hvornum er det, man kalder lukket minedrift. I nogle rør pumper man vand ned i salthorsten for derefter at få en saltopløsning op igennem andre rør.
• Der er fire aktive boringer i 4,5 kilometers dybde. Saltopløsningen bliver transporteret i en 26 kilometer lang rørledning til saltfabrikken som ligger i Dania, Assens ved Mariager. 
• Den udvundne salt bliver solgt til mange forskellige formål:  Vejsalt, salt til den kemiske industri og fødevareindustrien, fodersalt til landbruget, salt til medicinalindustrien og salt til husholdningerne.

Kilde: Geocaching.com og Dansk Salt

Han er helt på bølgelængde med borgerne, når det gælder ideen om at genanvende overskydende varme fra virksomheden, i stedet for som i dag at lede lunkent vand ud i Mariager Fjord.

- Vi vil også gerne samarbejde med fjernvarmen i nye partnerskaber, hvor det giver mening, fortalte direktør Søren Møller på borgermødet.

Uddybende sagde direktøren til Nordjyske, at han i et stykke tid har haft drøftelser med fjernvarmen i Assens og Hobro, og at han også rækker hånden ud til samarbejde med fjernvarmen i Mariager om brug af overskudsenergi fra virksomheden.

Nye teknologier gør varmepumper i den skala realistiske. Det vil også være i tråd med regeringens ønsker om at udbygge fjernvarmen.

Sådan et projekt kan dog ikke ske lige her og nu. Tidshorisonten for, hvornår Dansk Salt forventer at føre disse grønne tiltag ud i livet, er sat til år 2028, fremgik det af borgermødet. 

Selv om 3,8 millioner kubikmeter vand er ufatteligt meget, så vil de fem ekstra boringer, som Dansk Salt ønsker at etablere, på ingen måde tørlægge grundvandsmagasinet. Det bugner og kan levere varen.  

Træk på grundvandet ved Hvornum

• Det rådgivende ingeniørfirma Niras har udarbejdet en grundig vurdering af konsekvenserne, hvis Dansk Salt øger sin vandindvinding  fra 2,5 til 3,8 millioner kubikmeter om året ved Hvornum. 
• Det vurderes, at grundvandsmagasinet ved Hvornum vil få en udnyttelsesgrad på 20 procent, hvor vandrammedirektivet tillader en udnyttelsesgrad på op til 30.
• Grundvandsmagasinet kan med andre ord levere den nødvendige mængde vand. 
• Nærliggende indvindinger (enkeltindvindere, markvandsboringer og industriboringer) vurderes kun at blive påvirket i ubetydelig grad. 

Kilde: Mariagerfjord Kommune

Borgere har i høringsfasen udtrykt bekymring for, at Klejtrup Sø, der er beskyttet natur, vil blive påvirket negativt, når der skal trækkes ekstra grundvand op.

Facit er, at 80 naturområder vil opleve et fald i vandstand på en centimeter. Det har det rådgivende ingeniørfirma Niras regnet sig frem til.

Faldet i vandstand vil være kritisk for 5 af de 80 områder. Dansk Salt påtager sig at lave "afværgetiltag", for eksempel at pumpe vand ud i Onsild Å, så det jævner sig ud.  

- Hvad så, hvis der viser sig problemer, når først projektet er i gang. Bliver det så rullet tilbage? ville en af de fremmødte Hvornumborgere, Susanne Jensen, vide. 

Svaret er, at naturen vil blive nøje overvåget. Skulle der ske en negativ påvirkning, vil der blive skredet ind, og produktion skal stoppe, fastslog en af Niras' repræsentanter. 

Det er Niras, som for Dansk Salt har lavet den digre miljøkonsekvensrapport. En moppedreng på 1200 sider, som er den hidtil mest omfangsrige miljøkonsekvensrapport i Mariagerfjord Kommune.

Strøm fra land

På borgermødet kom det frem, at Dansk Salt har tiltag i støbeskeen, som kan mindske støjen fra de skibe, der lægger til kaj for at blive lastet med salt. 

Man vil lave et anlæg, som kan forsyne skibene med strøm fra land. Det betyder, at skibene kan slukke deres hjælpemotorer, når de overnatter ved kajen.

Skibstrafikken vil blive øget med 124 ekstra anløb til Dansk Salts havn i Dania ved Mariager Fjord, hvis man får "go" til at udvide produktionen til 1 million tons om året. 

Det vil dog ikke i synderlig grad påvirke trafikken på Hadsundbroen, hvor landevejen mellem Randers og Aalborg går over Mariager Fjord, konkluderer Niras. 

Det skyldes, at den ekstra trafik af skibe, som tvinger broklapperne op, vil være morgen og aften uden for myldretiden.

Der er sat en frist til 31. oktober, hvor borgerne kan gør indsigelser mod miljøkonsekvensrapporten.