Dyr vej at køre stærkt på: Politi klippede otte kørekort på to timer
Det er anden gang politiet fanger et stort antal fartbilister på strækningen mellem Als og Hadsund
Opdateret kl. 11:36
Torsdag mellem klokken 17 og 19 ventede politiet på strækningen mellem Als og Hadsund med en laserscanner. Otte kørte for stærkt og fik et klip på de to timer, politiet var der.
Det er ifølge den vagthavende hos Nordjyllands Politi en strækning, hvor hastighedsgrænsen ligger på 70 kilometer i timen. Det betyder, at de otte fartbilister skulle køre mindst 91 kilometer i timen for at få et klip i kørekortet.
Berygtet strækning
Alsvej mellem Hadsund og Als er kendt i forvejen for fartbøder. Politiet lavede i ugen op til påske en fartkontrol ved Visborg på samme strækning, der resulterede i 17 sager på en time. Fartgrænsen ved Visborg er også 70 kilometer i timen. Her fik 14 et klip i kørekortet, to fik en betinget frakendelse og en enkelt fik en ubetinget frakendelse af kørekortet for at køre 151 kilometer i timen.
I den store fartkontrol op til påske blev i alt 692 opdaget af politiet i at køre for stærkt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.