Efter 65 år som gymnastikinstruktør sover Birgit stadig på gulvet, når hun er til stævne

- Så havde vi en eller anden gymnastikleder, og hun lavede noget, og så kan jeg huske, at jeg tænkte, sådan ville jeg ikke have gjort det. Så bestemte jeg, jeg skal være gymnastikinstruktør, fortæller Birgit. 

Og når man har sagt A, så må man også sige B. Mens Birgit arbejdede på en husmandsskole, uddannede hun sig til gymnastikinstruktør eller delingsfører, som det blev kaldt dengang, og i 1956 havde hun som 18-årig sit første gymnastikhold. Året efter startede hun på Gymnastikhøjskolen ved Viborg. 

Nye strømper

Birgit fandt ud af, at hun havde en stor passion for undervisning. Og tidligt i hendes liv blev der god mulighed for at udfolde det i gymnastiksalen. 

Da hun blev indehaver af et gartneri med hendes mand, var der i vinterhalvåret ikke så mange pligter at se til. Derfor kunne Birgit i dele af året hellige en stor del af sin tid til gymnastikken.

- Det passede mig godt på mange måder. Jeg var glad for at arbejde i gartneriet, men jeg havde også brug for at komme ud mellem andre, og jeg havde i allerhøjeste grad brug for at bruge min lyst til at undervise, fortæller hun. 

Birgit har været instruktør på mange forskellige gymnastikhold i løbet af årene. Det har både været hold for børn, unge og voksne. I en periode havde hun mere end ti hold på en gang. Men det blev også for meget. 

- Jeg var kommet op på at have 12-13 hold i forskellige foreninger i løbet af ugen. Så fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne føle mig som en del af alle de forskellige foreninger. Det blev frustrerende for mig. Jeg kunne godt kende børnene, men jeg kunne ikke føle tilknytning, lyder det fra Birgit. 

Derfor skar Birgit ned på antallet af hold for tydeligere at mærke tilknytningen til gymnastikforeningerne. 

Fællesnævneren for alle de gymnastikhold, som Birgit har haft, er, at det har været i foreninger. 

- Når man er i et foreningsliv, så er det, man får tilbage, det er det hele værd, siger Birgit. 

En særlig episode gav Birgit følelsen af, at arbejdet i foreningen var meningsfuldt. 

- Jeg havde børnene i Skørping til opvisning, og de små børn var jo så optagede af det. De havde fået fine nye dragter på, og så kom en lille pige hen til mig, og så pegede hun ned: Se Birgit, jeg har fået nye strømper! Og jeg tænkte ja, det er det hele værd det her, lyder det fra Birgit. 

Sover stadig på gulvet

De sidste mange år har Birgit været instruktør på gymnastikholdet Sirenerne, et hold for voksne kvinder som hun selv har startet op. Hun startede det, da hun følte, der manglede et gymnastikhold i hendes lokalområde. 

- Først i 90'erne tænkte jeg, det kan ikke passe, at der ikke er nogle, der vant til at gå til gymnastik, som ville lave andet og mere end grundgymnastik, at man havde lyst til at komme ud og udfordre sig selv med nogle serier, fortæller Birgit. 

Så var der ikke andet for end at tage initiativ, og det gjorde Birgit så. I 2000 så holdet for første gang dagens lys. 

Filosofien bag holdet er, at sundhed både er fysisk og psykisk. 

- Vi mener, at sundhed er mere end stramme baller og lår. Det kan ikke hjælpe, du har en sund og stram krop, hvis du ikke har det godt med dig selv. Derfor skal vi have os selv med i det. Lige meget om du er tyk, tynd, høj, lille. Hvis du bare kan finde den der glæde ved at være i det, kan det give livsglæde, fortæller Birgit.  

Holdet træner to timer hver mandag aften, og senere i år skal kvinderne deltage i DGI's landstævne i Svendborg, hvor de skal vise en serie akkompagneret af levende musik. Og når den tid kommer, er Birgit stadig med på at sove på gulvet i et klasselokale med de andre gymnaster. Luftmadrassen er dog blevet opgraderet. 

- Nu har jeg købt en foldemadras. Den bliver godt nok lidt tung at slæbe derover, men den ligger jeg noget bedre på end på en luftmadras. Så det er fornyelsen, siger Birgit med et grin. 

I år er det 65 år siden, at Birgit havde sit første gymnastikhold, og selvom hun er blevet 83 år, har hun ikke planer om at lægge gymnastikken på hylden endnu. 

- Der var landsstævne i Aalborg i 2017, og på det tidspunkt tænkte jeg, jeg skal have det landsstævne i 17 med, så kan det jo godt være, at jeg ikke kan opnå mere. Nu er det gået fem år, og nu er jeg med igen, lyder det fra Birgit.

En aftale gør, at Birgit trygt kan fortsætte. 

- Jeg har en aftale med en gymnastikveninde, som har lovet mig at fortælle, hvis hun kan mærke, at nu kan jeg ikke rigtigt mere, og jeg ikke selv er klar over det. Og jeg ved, hun gør det. Så kan jeg nemlig med ro i sindet blive ved, afslutter Birgit.