Natur

Enestående nordjysk hotelsucces får ja til at udvide

- Gæsterne er ikke unge ballademagere, som kører i Brian-biler. De vil også have ro og fred, siger Jørgen Hammer Sørensen

Rigtig mange står på venteliste for at komme til at overnatte i trætoppene.
Rigtig mange står på venteliste for at komme til at overnatte i trætoppene. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 13:41

MARIAGERFJORD: En nordjysk hotelsucces får lov til at udvide, højt oppe i trækronerne og tæt på naturen, så den kan imødekomme den store efterspørgsel fra gæsterne.  

Det handler om Løvtag i Als Odde, der indviede sin første trætophytte i 2019. I dag er de tre hytter, Et, Ro og Ly, konstant lejet ud. 

Ejerne ønsker at opføre seks nye hytter, som skal ligge i to bånd på hver sin side af en fredsskov. Det sagde byrådet i Mariagerfjord Kommune sagt ja til, da de torsdag godkendte lokalplanen.

Syv indsigelser

- Der har været syv indsigelser fra naboer og sommerhusejere. De handler om færdsel, indblik og p-forhold. Jeg mener, forvaltningen har svaret på det, og at der ikke er grund til bekymring. 

- Gæsterne er ikke unge ballademagere, som kører i Brian-biler. De vil også have ro og fred, sagde formand for teknik- og miljøudvalget, Jørgen Hammer Sørensen (DF). 

Krydsede alle fingre

Turismekonsulent Nanna Balsby, som er med til at drive og udvikle Løvtag, sagde til Nordjyske før byrådsmødet, at hun krydsede alle fingre. 

- Hvis vi får ja, vil vi begynde med at sende en byggeansøgning ind. Vi forventer at bygge om vinteren. Byggeperioden vil være på fem-seks måneder.

- Vi gør det for at imødekomme den store efterspørgsel. Der er over 2200 på venteliste, og vi er fuldt booket næsten alle datoer et år frem, fortæller Nanna Balsby.

Støj og aktivitet

Sommerhusejere i området har været bekymrede for støj og aktivitet fra et nyt fælleshus, og om gæster vil køre ind i Fjordparken for at komme tættere på.

Fælleshuset - en bålhytte med siddepladser - kommer ikke til at ligge på bakken, men putter sig i skovbunden, så der ikke kommer indkig til sommerhusområdet, forsikrer Løvtag.

Ejerne af Løvtag ved Als drømmer om at udvide med flere hytter. Nanna Balsby viser frem i skoven. Als 14. september 2022. Foto: Henrik Bo

- Det, der også kan være en bekymring, er, om unge vil komme og holde fest med store soundbokse, sagde Nanna Balsby til Nordjyske i september sidste år, da lokalplanen blev lagt frem i offentlig høring.

- Men der er ikke internet, så de kan ikke finde playlisten frem. Vores gæster nyder skovens dybe, stille ro og at se egern, hare og bambi på nær hold, sagde Nanna Balsby.

Løvtag i Als er ind til videre et unikt hoteltilbud i Nordjylland. Der er to trætophytter på vej i Fårup Sommerland til forventet ibrugtagning i september i år.

Ejerne af Løvtag ved Als drømmer om at udvide med flere hytter, og byrådet siger "go". Nanna Balsby viste frem i skoven, Als 14. september 2022. Arkivfoto: Henrik Bo

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden