Fugle truer deres drøm om 1000 meter lang attraktion

Vi har ikke tabt modet, og vi kæmper videre, siger en af de lokale ildsjæle

Drømmen er at lave en 1000 meter lang bro ud for Kattegatkysten ved Als, som skal trække 40.000-50.000 besøgende om året. Styregruppens medlemmer går her på den gamle, faldefærdige bro, som skal væk - fra venstre Jan Gerts, Kamilla Bonde og Jens Laurids Pedersen. <i>Arkivfoto: Henrik Louis</i>

Drømmen er at lave en 1000 meter lang bro ud for Kattegatkysten ved Als, som skal trække 40.000-50.000 besøgende om året. Styregruppens medlemmer går her på den gamle, faldefærdige bro, som skal væk - fra venstre Jan Gerts, Kamilla Bonde og Jens Laurids Pedersen. Arkivfoto: Henrik Louis

ALS:Hensynet til en gås vejer så tungt, at det kan true lokale ildsjæles drøm om at bygge en 1000 meter lang bro ud i havet med det velklingende navn, Kilometermolen. 

Den smukke plet ud for Als i Mariagerfjord Kommune er sårbar natur, hvor mennesker ikke kan rokke meget med ørerne uden at få dem i maskinen, så at sige.

Det er internationalt naturbeskyttelsesområde, Natura 2000, og her må man gå yderst forsigtigt frem.

Den lysbugede knortegås ynder at holde til på sandbankerne ud for Als og kan ikke lide at blive forstyrret af mennesker. Kilometermolen skal trække 40.000-50.000 gæster til om året.

Spørgsmålet er nu, hvad de lokale ildsjæle skal gøre?

- Vi havde jo nok håbet, at fuglene ikke skulle drille os på den måde, siger Jan Gerts, som sidder i styregruppen til Kilometermolen.  <i>Arkivfoto: Henrik Louis</i>

- Vi havde jo nok håbet, at fuglene ikke skulle drille os på den måde, siger Jan Gerts, som sidder i styregruppen til Kilometermolen.  Arkivfoto: Henrik Louis

Ideen om Kilometermolen blev født for snart fem år siden som en del af "Als i Aktion". 

En fugletælling, som rådgiver på projektet lavede i sommer viser - ret nedslående for initiativtagerne - viste at fuglelivet kan være truet, hvis broen etableres.

- Vi havde jo nok håbet på, at fuglene ikke skulle drille os på den måde.

- Men vi har ikke tabt modet, og vi kæmper videre. Nu skal vi i gang med at rette til, så projektet kan godkendes af myndighederne, understreger Jan Gerts, der er medlem af styregruppen til Kilometermolen.

Nej til at skære

Nordjyske spørger, om folkene bag Kilometermolen er klar til at gå på kompromis og for eksempel beskære deres projekt, så molen ikke rager helt så langt ud som 1000 meter? 

Til det svarer Jan Gerts nej.

- Kilometermolen er et godt navn, som gør den til et trækplaster for turister. Det er byrådet enig med os i, og vi har haft fuld opbakning fra dem. Hvis du ikke kan komme helt derud, hvor vandet er så dybt, at du kan bade, så tror jeg, tildelingen af pengene fra byrådet falder, siger Jan Gerts. 

Lysbuget knortegås

  • Lysbuget knortegås forekommer i perioden september til slut maj i internationalt betydende antal ved sandbankerne ved Als. 
  • Umiddelbart vurderes arten at være sårbar overfor forstyrrelser, fordi arten i forvejen har vanskeligt ved at opnå tilstrækkeligt fødeindtag i forhold til energiforbrug i forbindelse med træk og yngleaktiviteter.
  • Lysbuget knortegås er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 
  • Det kan på det foreliggende grundlag ikke umiddelbart afvises, at øget færdsel i forbindelse med etablering af en badebro vil forstyrre og derved væsentligt påvirke forekomsten af lysbuget knortegås.
  • Den øgede færdsel kan forekomme både i forbindelse med selve broen og i forbindelse med de tilknyttede rekreative aktiviteter langs kysten.

Fugletælling - Natura 2000-område Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, udarbejdet af Rambøll

Jan Gerts peger i stedet på "afværgemanøvrer" i form af hegn, som kan sættes op, så folk ikke kan komme ud på sandrevlerne, hvor fuglene yngler.

Han håber også, det vil gøre indtryk på myndighederne, at Kilometermolen kan være med til at formidle viden om naturen. 

Skal vi droppe Kilometermolen?

Kilometermolen var på dagsordenen, da udvalget for teknik og miljø i Mariagerfjord Kommune holdt møde mandag 7. november. Spørgsmålet var, om politikerne ville tage Kilometermolen af bordet? 

Både set i lyset af fugletællingen, som løfter en advarende pegefinger, og set i lyset af, at det bliver nødvendigt at gennemføre mange dyre miljøundersøgelser, før Kystdirektoratet overhovedet vil kigge på sagen.  

Sådan kunne Kilometermolen tage sig ud. Et notat fra rådgiveren, Rambøll, konkluderer, at det ikke kan afvises, at øget færdsel i forbindelse med etablering af en badebro "vil påvirke ynglesuccesen af klyde, havterne og dværgterne i kolonien væsentligt". <i>Visualisering: Schønherr/Rambøll</i>

Sådan kunne Kilometermolen tage sig ud. Et notat fra rådgiveren, Rambøll, konkluderer, at det ikke kan afvises, at øget færdsel i forbindelse med etablering af en badebro "vil påvirke ynglesuccesen af klyde, havterne og dværgterne i kolonien væsentligt". Visualisering: Schønherr/Rambøll

Udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen (DF) siger, beslutningen blev, at initiativtagerne får en chance til, og at man bruger yderligere 200.000 kroner på undersøgelser. 

- Det ville være skønt, hvis man kunne spørge Kystdirektoratet, hvordan projektet skulle se ud, for at de ville sige ja. Desværre er det ikke sådan, det foregår, siger Jan Gerts. 

Fugletællingen har allerede kostet 50.000 kroner at lave. Byrådet i Mariagerfjord Kommune har øremærket i alt 19,4 millioner kroner i budgettet for årene 2022-25 som bidrag til Kilometermolen.

Da den samlede pris for Kilometermolen anslås til 48 millioner kroner, skal initiativtagerne have klækkelige bidrag fra fonde for at realisere deres ide. Hvis den altså kommer så vidt. 

Den nuværende mole ved kysten ud for Als rager 300 meter ud. Det er stadig uvist, om myndighederne vil tillade en ny bro på 1000 meter.  <i>Arkivfoto: Henrik Louis</i>

Den nuværende mole ved kysten ud for Als rager 300 meter ud. Det er stadig uvist, om myndighederne vil tillade en ny bro på 1000 meter.  Arkivfoto: Henrik Louis

Lysbuget knortegås forekommer i perioden september til slut maj i "internationalt betydende antal" ved sandbankerne ved Als. 

Umiddelbart vurderes lys knortegås at være sårbar over for forstyrrelser, fordi arten i forvejen har vanskeligt ved at opnå tilstrækkeligt fødeindtag i forbindelse med træk- og yngleaktiviteter.

Den lysbugede knortegås er kommet i fokus.  <i>Foto: John Larsen</i>

Den lysbugede knortegås er kommet i fokus.  Foto: John Larsen

Der findes en terne- og klydekoloni på sandbanken cirka 350 meter øst for kysten og omkring 700 meter nord for den eksisterende mole. 

Rambøll vurderer, at kolonien af terner og klyder vil være sårbar over for forstyrrelser i perioden fra midt i marts til midt i juli måned. 

Jan Gerts, Kamilla Bonde og Jens Laurids Pedersen fra styregruppen til Kilometermolen har mødt velvilje i Mariagerfjord Kommune. <i>Arkivfoto: Henrik Louis Simonsen</i>

Jan Gerts, Kamilla Bonde og Jens Laurids Pedersen fra styregruppen til Kilometermolen har mødt velvilje i Mariagerfjord Kommune. Arkivfoto: Henrik Louis Simonsen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.