Godt med sprit og stoffer i blodet
Tre steder i Himmerland måtte politiet i aktion
HIMMERLAND: Godt med sprit og narko i blodet hos bilister i det himmerlandske. Det er status hos politiet torsdag morgen, hvor døgnrapporten fortæller om en 18-årig mand fra Hobros sydlige opland, der står til et retsligt efterspil, efter han på Blåkildevej i Hobro mistede herredømmet over sin på bil.
Han kolliderede med et hegn på grunden, og en blodprøve viste, at manden havde sprit i blodet. Derfor blev han sigtet for spritkørsel.
En 27-årig mand står også til en sigtelse - efter et færdselsuheld på Ardenvej mellem Astrup og Arden. Han havde ikke sprit, men narko i blodet. Han er fra lokalområdet.
På Dammergårdsvej i Farsø var den også gal - her blev en 46-årig mand fra lokalområdet stoppet af en politipatrulje, og det viste sig, at han havde narko/medicin i blodet. Ikke nok med det. Han kørte rundt i en uindregistreret bil uden forsikring, og, nå, ja, så havde manden heller ikke et kørekort...
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.