Harald Nyborg og Jysk butikker bliver naboer i Hobro

Klar til at overtage stort nybygget lejemål på 5000 kvm. på Drejøvej henholdsvis 1. august og 1. september

Der opføres i øjeblikket et i alt 5000 kvadratmetrer stort erhvervsbyggeri på Drejøvej i den sydlige udkant af Hobro, hvor byggemarkedskæden Harald Nyborg og Jysk får nyt domicil. Lejemålet for Jysk er bygningen vinkelret på Langelandsvej.

Der opføres i øjeblikket et i alt 5000 kvadratmetrer stort erhvervsbyggeri på Drejøvej i den sydlige udkant af Hobro, hvor byggemarkedskæden Harald Nyborg og Jysk får nyt domicil. Lejemålet for Jysk er bygningen vinkelret på Langelandsvej.

HOBRO:Opførelsen af byggemarkedskæden Harald Nyborg nye store butik og lager på Drejøvej i den sydlige udkant af Hobro skrider planmæssigt frem.

Den opføres i øjeblikket på en grund nabo til discountbyggemarkedet Jem & Fix, som er et datterselskab i Harald Nyborg kæden.

Der bliver tale om et lejemål med firmaet Mads Møller Hansen A/S i Hobro som bygherre, hvor også Jysk bliver fremtidig lejer på Drejøvej.

Bag selve opførelsen af det i alt 5000 kvadratmeter store erhvervsbyggeri står DS Flexhal i Hobro

- Hele byggeriet på i alt 5000 kvadratmeter består af butiks-, udstillings- og velfærdslokaler, lager samt overdækkede varegårde. Harald Nyborg får et butiksareal på omkring 1650 kvadratmeter plus lager, og Jysk et lidt mindre areal, forklarer projektleder hos DS Flexhal Peter Stounberg.

Klar til overtagelse 1. august

Harald Nyborgs del af nybyggeriet bliver ifølge projektlederen som planlagt klar til overtagelse 1. august.

- Jysk butikken og lager bliver placeret i den fløj af byggeriet, der ligger vinkelret på Langelandsvej, og de overtager lejemålet 1. september. Hele det foreløbige byggeri er gået som planlagt efter første spadestik 3. januar, oplyser Peter Stounberg.

Det er datterselskaberne DS Elcobyg, der har leveret betonelementerne til byggeriet og DS Stålkonstruktion stålspærene.

Det flade tag skal beklædes med tagpap og påmonteres solceller.

Foran de to fremtidige butikker etableres der 90 fælles parkeringspladser. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foran de to fremtidige butikker etableres der 90 fælles parkeringspladser. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

I forbindelse med byggeriet bliver der anlagt 90 parkeringspladser som supplement til de nuværende foran discountbyggemarkedet Jem & Fix.

Butikschef glæder sig

Som butikschef i den nuværende Jysk butik på Thurøvej i Hobro gennem de sidste 11 år har Rikke Frank Mejlby svært ved at skjule sin glæde over flytteplanerne til september.

- Jeg glæder mig som et lille barn, og de ansatte glæder sig også meget. Vi får både et større butiksareal, nemlig 1250 kvadratmeter mod vores nuværende 985 her på Thurøvej gennem de sidste 18 år, samt det at alt i butikken samt lageret på Drejøvej er helt nyt. Dertil kommer rigtig mange parkeringsmuligheder for vore kunder, understreger hun.

Jysk butikken i Hobro har ifølge chefen i øjeblikket fem fastansatte, en deltidsansat i sommerperioden samt fire weekendsælgere.

Som administrerende direktør i Harald Nyborg kæden forventer Arne Gerlyng-Hansen at staben i den nye butik i Hobro bliver på 20-25 ansatte, deriblandt deltidsansatte og unge afløsere, som træder til i weekenderne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.