Heftig promille: 64-årig fik nappet kørekortet
Bilist kørte galt på Hobrovej i Arden - bilen landede på taget i en grøft
ARDEN: En 64-årig mand kørte onsdag aften ved godt 18.30-tiden i grøften på Hobrovej i Arden.
Nordjyllands Beredskab fik alarmen om uheldet klokken 18.42, og meldingen lød på, at bilisten sad fastklemt i bilen.
Den 64-årige overså tilsyneladende en forhindring på vejen, som betød, at bilen skred ud i grøften og væltede om på taget.
Heldigvis kom bilisten ikke noget til, fremgår det af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.
Efter at manden var blevet reddet ud ad bilen af redningsfolkene fra beredskabet, fik han lov at puste i de tilkaldte betjentes alkometer.
Det slog ud med en promille på 1.68.
Manden blev derfor anholdt, sigtet for at køre bil i påvirket tilstand og fik samtidig inddraget kørekortet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.