Hobro sejrede i test mod 3. divisionshold

Hobro IK vandt 2-1 over Young Boys fra Silkeborg efter en kamp, hvor man skulle et godt stykke ind i anden halvleg for at få nettet til at blafre

Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

FODBOLD:Lige nu er Hobro i gang med at lægge sidste hånd på forberedelserne til forårets meget vigtige kampe i 1. division, hvor man skal ud at kæmpe for eksistensen i landets næstbedste række.

En af de vigtigste opgaver er lige nu at få genopbygget en vinderkultur, der havde trange kår i 2021, da man kunne tælle sejrene på en hånd. Blandt andet derfor var der dømt onsdagsudflugt til Silkeborg for at møde 3. divisionsholdet Young Boys.

- Det blev en fin test for os, for vi fik vundet en kamp, hvor vi havde bolden meget. Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde scoret lidt flere mål, men spillet var godt. Blandt andet vandt vi hjørnespark-statistikken 12-1, siger Martin Thomsen.

Til trods for det markante spilovertag var det faktisk Young Boys, der kom i front med 25 minutter tilbage af kampen. Føringen var dog en kort fornøjelse for på det efterfølgende angreb udlignede Mathias Haarup.

Fem minutter senere sikrede Justin Shaibu sejren, da han gjorde det til 2-1.

- Vi har en ambition om at vinde nogle træningskampe og få opbygget en vinderkultur, inden det går løs, og efter to hårde testkampe mod superligahold til at begynde med, er vi kommet godt efter det i de seneste kampe. Derfor var det vigtigt, at vi trods alt også vandt den her kamp, siger Martin Thomsen.

Nu resterer der blot en enkelt træningskamp, inden det går løs mod Vendsyssel i forårspremieren. Det er en testmatch mod Esbjerg.

- Det bliver en god generalprøve. Jeg føler, at vi er godt på vej mod at ramme den form, som vi gerne vil have, når vi skal i kamp om point. I denne her kamp mod Young Boys handlede det om, at vi skulle have givet en række spillere 90 minutter i benene, og det var et fint skridt på vejen, siger Martin Thomsen.

Kampen i tal

Young Boys - Hobro IK 1-2

Mål: 1-1 Mathias Haarup, 1-2 Justin Shaibu (71. minut)

Hobros startopstilling (3-5-2): Adrian Kappenberger - Frederik Søgaard, Simon Jakobsen, Frederik Dietz - Mathias Haarup, Mathias Nygaard, Oliver Thychosen, Mikkel Mejlstrup Pedersen, Don Deedson - Muamer Brajanac, Danny Amankwaa.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.