Huller i vejen og konkurs kan koste kommune millioner

Tvist efter kæmpe vejprojekt er ikke afgjort, og nu er stor entreprenør gået fallit

Hostrupvej i Hobro gennemgik en større renover ing tilbage i 2017 og var afspærret gennem ti måneder. Arkivfoto: Lars Pauli

Hostrupvej i Hobro gennemgik en større renover ing tilbage i 2017 og var afspærret gennem ti måneder. Arkivfoto: Lars Pauli

HOBRO:Fire år efter afslutningen på et historisk omfattende vejarbejde i Hobro strides Mariagerfjord Kommune stadig med entreprenøren. Man er uenige om kvaliteten af det udførte arbejde.

Nu er firmaet, den store entreprenør Barslund A/S, gået konkurs, og det kan i værste fald koste kommunen millioner.

Projektet i 2017-18 omfattede en total opgravning af Hostrupvej, der er Hobros trafikale hovedpulsåre. Her blev lagt nye rør til både vand, kloak og fjernvarme. Samtidig blev vej, fortove og helleanlæg retableret. Alene regningen til kommunen lød på over 20 millioner kroner. Dertil kom udgiften for forsyningsselskaberne.

Talrige justeringer og ændringer i byggefasen betød, at der var uenighed om prisen. For halvandet år siden indgik man dog et forlig.

Læs artiklen om forliget her:

Da der var lagt nye rør til vand, kloak og fjernvarme, retablerede man fortove, helleanlæg og asfalt, men Mariagerfjord Kommune frygter, at arbejdet er forkert udført, så der opstår lunker i vejen. Arkivfoto: Peter Broen

Da der var lagt nye rør til vand, kloak og fjernvarme, retablerede man fortove, helleanlæg og asfalt, men Mariagerfjord Kommune frygter, at arbejdet er forkert udført, så der opstår lunker i vejen. Arkivfoto: Peter Broen

Tilbage stod en tvist, der primært handler om kvaliteten af asfaltarbejdet.

- Der er huller og lunker i vejen. Barslund tilbød at lægge et ny lag asfalt og så lukke sagen der, men det sagde vi nej til, for vi frygter, at det er forhold under asfalten, som er problemet, siger Torben Ladefoged, direktør for teknik og miljø i Mariagerfjord Kommune.

Garanti

Der kører en voldgiftssag med syn og skøn, men afgørelsen er endnu ikke kommet.

Direktør Torben Ladefoged håber, at kommunens eventuelle erstatningskrav kan dækkes af en garanti på to millioner, som entreprenøren stillede ved byggestart. Arkivfoto: Martin Damgård

Direktør Torben Ladefoged håber, at kommunens eventuelle erstatningskrav kan dækkes af en garanti på to millioner, som entreprenøren stillede ved byggestart. Arkivfoto: Martin Damgård

- Jeg håber for alle parter, at man vurderer, at fejlene ikke er så slemme, og at det måske bare kan klares ved at skifte øverste asfaltbelægning. Men vi risikerer også at stå med et stort erstatningskrav mod et selskab, som er gået konkurs, og alle ved, at det er svært at handle med et konkursbo, siger Torben Ladefoged.

Han er dog fortrøstningsfuld og sætter sin lid til, at kommunen i givet fald kan trække på den garanti på cirka to millioner kroner, som entreprenøren stillede ved byggestart.

- Hvis udgiften til udbedring af Hostrupvej kan holdes inden for det beløb, taber vi ikke noget. Men der er jo også risiko for, at vi står med hele regningen selv, siger direktøren.

Om igen med omkørsel

Striden med den nu konkursramte entreprenør bremser et andet stort vejprojekt i Hobro. Man skulle for længst have begyndt en ombygning af Hegedalsvej, som under den 10 måneder lange nedlukning af hovedvejen Hostrupvej blev brugt til omkørsel.

Grafik:

Til stor gene for beboerne, der til gengæld blev stillet i udsigt, at de får en smukkere og mere trafiksikker vej med fartdæmpende tiltag.

Men kommunen vil ikke gå i gang med Hegedalsvej, før Hostrupvejs videre skæbne er afgjort.

- For skal Hostrupvej atter graves op, så eventuelle fejl kan blive rettet, må vi igen benytte Hegedalsvej til omkørsel, siger Torben Ladefoged.

Han tilføjer, at Barslund A/S ikke er entreprenør på nogle af de igangværende gravearbejder i Mariagerfjord Kommune, så konkursen får ikke betydning for disse anlægsprojekter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.