Hvorfor står 29 politikere i ring og synger på Superliga-stadion?
Smittefare kan ikke gøre sangglade byrødder tavse
Opdateret 20. maj 2022 kl. 14:57
HOBRO: De begynder altid med en sang, byrødderne i Mariagerfjord Kommune. Altså når de mødes til den månedlige samling for at drøfte og vedtage stort og småt vedrørende fjordkommunen.
I maj og også torsdag aften var byrådsmødet flyttet fra den sædvanlige sal i Hadsund til foyeren på Hobro IK’s stadion DS Arena. Det sker af hensyn til coronasmitten, da man på stadion kan holde større afstand.
Reglerne kræver imidlertid endnu mere afstand, hvis der skal synges, så på maj-mødet blev den fælles røst fra højskolesangbogen droppet.
Til stor ærgrelse for byrådsmedlem Jens-Henrik Kirk. Han foreslog borgmesteren, at man flyttede byrådsmødet ud på grønsværen, hvor der er masser af kvadratmeter.
- Det ville Hobro IK ikke være med til. De var bange for, at stolene ville skade græstæppet, smiler borgmester Mogens Jespersen.
Men en sang på banen kunne gå an.
Så torsdagens byrådsmøde begyndte med, at alle folkevalgte plus nogle embedsfolk traskede ud til fodboldbanens midtercirkel og sang.
Landskampstemningen bredte sig, for aftenens hit var ”Der er et yndigt land”.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.