Ild i shelters og skur kan være påsat
Ildebrand i Øster Hurup ser mistænkelig ud
ØSTER HURUP: Nordjyllands Beredskab blev tirsdag formiddag kaldt til ildebrand i Øster Hurup.
Her var der ild i tre shelters og et skur med toilet. Det var på en shelter- og lejrplads ved Langerimsvej, fortæller indsatsleder Kasper Weisberg.
- Alle shelters er brændt af, og det samme er skuret og toilettet. En brændestabel står også og ulmer nu, lød det fra indsatslederen en times tid efter brandmeldingen, der kom klokken 9.39.
Han konstaterer, at der har været godt gang i ilden, som også fik fat i noget bevoksning. Shelterpladsen ligger nemlig ved en skov, men det lykkedes heldigvis brandfolkene at få styr på flammerne, inden branden bredte sig yderligere.
Da de tre shelters og skuret ikke lå direkte op ad hinanden, virker branden mistænkelig, og tirsdag formiddag var politiet i Øster Hurup for at tale med lokale, der måtte have set noget i området.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.