Klasse vandt konkurrence om digital mobning: Mon præmien går til en tur til Hawaii?

Elever på Hvilsom Friskole har vundet konkurrencen #digitalpænt og dermed en stor pengepræmie, som skal bruges til en klasseudflugt

Eleverne marcherede skolen rundt med deres store check.

Eleverne marcherede skolen rundt med deres store check.

Der var stor jubel blandt de 12 elever i 6. klasse på Hvilsom Friskole, da de tirsdag over middag blev overrasket med, at de har vundet Telenors #digitalpænt skolekonkurrence, som sætter fokus på digital mobning.

Klassen har sammen med 270 andre danske skoleklasser deltaget i forløbet, og ligesom 67 andre klasser indsent en video til konkurrencen.

I videoen bliver en dreng mobbet af tre piger fra sin klasse, blandt andet over snapchat, som er et meget brugt socialt medie blandt børn, og til sidst bliver han så forsvaret af andre elever fra klassen.

6. klasse på Hvilsom Friskole har vundet telenors #digitalpænt konkurrence, hvor de har lavet en video omkring digital mobning. Tirsdag bliver klassen overrasket med deres præmie. 
Foto: Bo Lehm

6. klasse på Hvilsom Friskole har vundet telenors #digitalpænt konkurrence, hvor de har lavet en video omkring digital mobning. Tirsdag bliver klassen overrasket med deres præmie. Foto: Bo Lehm

Klassen er blevet kåret som vinder i Region Nordjylland. Sammen med kåringen følger en præmie på 10.000 kroner, som klassen kan bruge til at styrke sammenholdet.

Hvad præmien skal gå til er der mange bud på.

- En tur til Hawaii, råber en af eleverne, efter de alle er blevet overrakt den store check sammen.

Klasselærer for 6. klasse og skoleleder på Hvilsom Friskole Anja Thomadsen har dog nogle lidt mere realistiske forslag.

- Det kan enten gemmes til udenlandsrejsen i 8. klasse eller måske bruges på en tur til Djurs Sommerland eller lignende, men det skal klassen være med til at bestemme, siger hun.

Udover pengepræmien uddelte Lise Kirkegaard og Charlotte Mygind fra Telenor også julekalendere til alle eleverne. Bagefter løb eleverne rundt på skolen med checken og fejrede det.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.