samfund

Heldig lotto-vinder efterlyses - pilen peger på en nordjyde

Selvom efterlysningen ikke indebærer et signalement af de kommende millionærer, er en af vinderne højst sandsynligt nordjyde

PR-foto

Opdateret kl. 09:31

At være efterlyst lyder ikke ligefrem som noget, man ønsker at være.

Men i dag er undtagelse.

Danske Spil efterlyser nemlig otte heldige lotto-spillere, som hver især har vundet én million kroner i Det Store Jule Lotto.

Selvom efterlysningen ikke indebærer et signalement af de kommende millionærer, er en af vinderne højst sandsynligt nordjyde. I hvert fald er en af gevinst-kuponerne køb hos Meny Als på Hadsundvej i Hadsund.

"Der kan jo være meget at se til med julefrokoster og julegaver, der skal nydes. Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer, men vi vil meget gerne lige have de sidste med på millionær-vognen også, så derfor: Husk nu at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto,” opfordrer Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Det Store Jule Lotto, i en pressemeddelelse.

De resterende syv vindere har alle købt deres kupon udenfor Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden