Kritisk journalist tilbage til sin fødeby: Det I har er enestående!

Nordjysk havn med pakhuse begejstrer journalist og forfatter Peter Olesen. - Det må aldrig rives ned! siger han, der er i gang med at samle stof til ny bog om smukke historiske træbygninger

Peter Olesen rejser landet rundt for at kigge på smukke, historiske træbygninger. Han er meget begejstret for de gule pakhuse på havnen i hans nordjyske fødeby. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Peter Olesen rejser landet rundt for at kigge på smukke, historiske træbygninger. Han er meget begejstret for de gule pakhuse på havnen i hans nordjyske fødeby. Foto: Martél Andersen

HOBRO:En bestemt havn i Nordjylland og dens pakhuse imponerer i den grad journalist og forfatter Peter Olesen, Valby, som for tiden rejser landet rundt for at samle stof til en ny bog om smukke danske træbygninger.  

- Det særlige er, at pakhusene ligger uspoleret på række. Mange steder i landet har man været grov og voldsom og revet dem ned. I Holbæk, hvor jeg er vokset op, er der intet som i intet tilbage af det gamle. Det er en skændsel. 

- Det, I har i Hobro, er enestående! Det er klart, det vil være attraktivt for en bygherre at opføre lejligheder med udsigt over fjord og havn. Pakhusene ligger og spænder ben for nytænkning. Men det må ikke ske, at der kommer højhuse, appellerer Peter Olesen. 

Hobro Havn er et af de i alt 25 steder, som Peter Olesen beskriver i bogen, der er planlagt til udgivelse i 2023 på forlaget Frydelund. 

Det må ikke ske, at de gamle pakhuse på Hobro Havn bliver revet ned, og der bygges højhuse, lyder det fra journalist og forfatter Peter Olesen. Det gule pakhus yderst til venstre i billedet stammer 1936 og huser i dag Lystfartøjsmuseet. Naboen er Det Røde Pakhus, opført cirka 1950. Dette pakhus bruges til udstillinger og koncerter. Næste røde pakhus er Cafe K. Kernen er et pakhus fra ukendt år, som i 1958 blev flyttet til grunden, hvor Café K ligger i dag. I 2012 blev pakhuset om- og tilbygget. Yderst til højre i billedet er en gul tilbygning til Cafe K, nyopført i 2021.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Det må ikke ske, at de gamle pakhuse på Hobro Havn bliver revet ned, og der bygges højhuse, lyder det fra journalist og forfatter Peter Olesen. Det gule pakhus yderst til venstre i billedet stammer 1936 og huser i dag Lystfartøjsmuseet. Naboen er Det Røde Pakhus, opført cirka 1950. Dette pakhus bruges til udstillinger og koncerter. Næste røde pakhus er Cafe K. Kernen er et pakhus fra ukendt år, som i 1958 blev flyttet til grunden, hvor Café K ligger i dag. I 2012 blev pakhuset om- og tilbygget. Yderst til højre i billedet er en gul tilbygning til Cafe K, nyopført i 2021.  Foto: Martél Andersen

Forfatteren håber, bogen vil få folk til at udbryde "wauv" og blive stolte af deres kulturarv. 

- Det må aldrig rives ned! siger han om pakhusene på Hobro Havn.

Svidende lussing

Nogle hobroensere vil måske stadig mærke smerten efter den svidende lussing, Peter Olesen gav Hobro for manglende byplanlægning, da han for næsten 30 år siden besøgte byen og holdt foredrag på teatret.

Nu er han tilbage med et andet fokus - alt det, han finder smukt og bevaringsværdigt. 

Peter Olesen har ændret fokus i Hobro. Han har rettet blikket mod Hobro Havn, som han finder smuk.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Peter Olesen har ændret fokus i Hobro. Han har rettet blikket mod Hobro Havn, som han finder smuk.  Foto: Martél Andersen

Og det er åbenbart ikke så lidt, når man vender ryggen mod byen og retter blikket mod havnen. 

Peter Olesen uddelte sønderlemmende kritik af grimme facader og manglende byplanlægning, da han i oktober 1994 besøgte Hobro. Han blev heller ikke ligefrem opløftet, da han genså gågaden i september 2022. Facadeudtryk, skiltning og forkerte vinduer generede ham. Men havnen ... det er en helt anden snak.  <i>Kilde: Arkivartikel Aalborg Stiftstidende</i>

Peter Olesen uddelte sønderlemmende kritik af grimme facader og manglende byplanlægning, da han i oktober 1994 besøgte Hobro. Han blev heller ikke ligefrem opløftet, da han genså gågaden i september 2022. Facadeudtryk, skiltning og forkerte vinduer generede ham. Men havnen ... det er en helt anden snak.  Kilde: Arkivartikel Aalborg Stiftstidende

Peter Olesen er født i Søndergade i Hobro og boede i byen de første to år af sit liv, ind til familien flyttede til Holbæk, hvor faderen havde fået nyt job.

Peter Olesens farfar var "Is Olsen", der kaldtes sådan, selv om han rigtigt hed Olesen. Farfar drev iskiosk ved havnen, og det var populært hos børnene.

- Min bog skulle gerne få folk til at sige "wauv". Det er spektakulære steder, jeg besøger. Nok er vi ikke Sverige og Norge, men vi kan godt være med, hvad angår smukke træbygninger, siger Peter Olesen. <i>Foto: Martél Andersen</i>

- Min bog skulle gerne få folk til at sige "wauv". Det er spektakulære steder, jeg besøger. Nok er vi ikke Sverige og Norge, men vi kan godt være med, hvad angår smukke træbygninger, siger Peter Olesen. Foto: Martél Andersen

I forbindelse med et fætter-kusinetræf i Hobro i maj i år fik Peter Olesen lidt af en åbenbaring. 

Sammen med sine slægtninge opsøgte han det sted ved havnen, hvor "Is Olsen" engang havde kiosk.  

Da så Peter Olesen havnen og pakhusene, som var det for første gang. 

Han tænkte "Jamen dog!" 

- Min bog skulle gerne få folk til at sige "wauv". Det er spektakulære steder, jeg besøger. Nok er vi ikke Sverige og Norge, men vi kan godt være med, hvad angår smukke træbygninger, siger Peter Olesen.

Det var heldigt ...

Lykke Olsen, museumsinspektør i Nordjyske Museer, tager imod forfatter Peter Olesen og fotograf Henrik Bjerregrav på Hobro Havn en dag i september. 

Peter Olesen er født i Hobro, hvor hans farfar havde en iskiosk ved havnen. Som dreng skænkede Peter Olesen ikke arkitekturen på havnen mange tanker. Men i forbindelse med et fætter-kusine-træf i maj i år fik han lidt af en åbenbaring.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Peter Olesen er født i Hobro, hvor hans farfar havde en iskiosk ved havnen. Som dreng skænkede Peter Olesen ikke arkitekturen på havnen mange tanker. Men i forbindelse med et fætter-kusine-træf i maj i år fik han lidt af en åbenbaring.  Foto: Martél Andersen

Der skal skydes nogle motiver til bogen, og man kigger inden for på Lystfartøjsmuseet, der har til huse i et bredt, gult pakhus med lav taghældning og patina. 

Opført i 1936 til korn og foderstoffer og udbygget i 1940'erne med sidehus. 

- I 1991 lukker det som kornpakhus; havnen er på retur. En gruppe ildsjæle får lov at lave museum for lystfartøjer i huset. 

- Det var heldigt, for det kunne have været revet ned, fortæller Lykke Olsen gæsterne. 

I dag står Mariagerfjord Kommune som ejer af det gule pakhus, og Nordjyske Museer lejer sig ind.

Vigtigt at bevare 

Lykke Olsen er glad for at kunne hjælpe Peter Olesen i hans research og bifalder naturligvis, at der med den nye bogudgivelse bliver sat spot på havnemiljøets kvaliteter. 

- Som borger må man gerne blive stolt over, at vi har en særlig kulturarv i Hobro, synes museumsinspektør Lykke Olsen. <i>Arkivfoto: Bente Poder</i>

- Som borger må man gerne blive stolt over, at vi har en særlig kulturarv i Hobro, synes museumsinspektør Lykke Olsen. Arkivfoto: Bente Poder

- Vi historikere synes, det er vigtigt, pakhusene bliver bevaret. Som borger må man gerne blive stolt over, at vi har en særlig kulturarv i Hobro, synes Lykke Olsen. 

Hun fortæller, at det, som gør Hobro Havn til noget særligt, er, at alle generationer af danske pakhuse - i træ, mursten og beton - er repræsenteret: 

Træpakhuse fra begyndelsen af 1900-tallet og frem; et muret pakhus fra den historicistiske periode (1910-20) og en silo i armeret beton fra 1965. 

På nordsiden af havnen findes et rødt pakhus fra 1950'erne.

icon

De centrale dele af Hobro Havn med det store antal bevarede bygninger og strukturer og med relaterede funktioner såsom skibsværft og gasværk er en sjældent velbevaret repræsentant for den industrialiserede erhvervshavn i en mindre dansk provinsby.

Nordjyske Museer

I 2008 blev Hobro Havn udpeget af byrådet som særligt kulturmiljø, og der er så vidt vides ingen aktuelle planer om at rive noget ned. 

Journalist Peter Olesen

  • Peter Olesen er født i Hobro i 1946 og voksede fra 1948 op i Holbæk. Han er uddannet journalist og  arbejdede 14 år i Danmarks Radio, blandt andet som vært på tv-avisen. 
  • Siden 1990 har Peter Olesen været fri fugl med arkitektur som speciale. 
  • Han skriver bøger om arkitektur og havekultur, anmelder på opfordring danske byer og skriver fast en arkitekturklumme i Kristeligt Dagblad.
  • Peter Olesen har skrevet foreløbig 25 bøger om København og en del andre om arkitektur.
  • Derudover har han redigeret en bogserie om sorg og savn - og om livsglæde. 
  • Plus en bog om høflighed eller mangel på samme.
  • Han skriver i øjeblikket på en bog om historiske træbygninger i Danmark. Bogen udkommer på forlaget Frydenlund i 2023.

www.peter-olesen.dk

Peter Olesen fortæller, at den kommende bogudgivelse følger op på hans bog "Træhuse i København". Denne gang kommer han rundt i hele landet. 

I Holbæk, hvor Peter Olesen er vokset op, og som ligner Hobro ved, at den ligger i bunden af en fjord, er der ifølge Peter Olesen intet tilbage af det gamle miljø med pakhuse. Kun et lille skibsværft er skånet. 

Ud over Hobro er det blandt andet Als, Silkeborg og Skagen, som får besøg af den flittige skribent, der også har en forkærlighed for stillesteder og høflighed. 

Peter Olesen kunne godt tænke sig, at receptionen for bogen, når den udgives i 2023, skal være på netop Lystfartøjsmuseet i Hobro. Han har i hvert fald ikke set mage i hele Danmark. 

Pakhuse på Hobro Havn, cirka 1943. <i>Foto udlånt af Nordjyske Museer</i>

Pakhuse på Hobro Havn, cirka 1943. Foto udlånt af Nordjyske Museer

Sådan så havnen i Hobro med pakhusene ud, set fra øst mod vest, cirka 1943. Bemærk togskinnerne til "Havnegrisen". <i>Foto udlånt af Nordjyske Museer</i>

Sådan så havnen i Hobro med pakhusene ud, set fra øst mod vest, cirka 1943. Bemærk togskinnerne til "Havnegrisen". Foto udlånt af Nordjyske Museer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden