Lastbil rullede ned ad skrænt ved motorvej

En asfalt-lastbil er tirsdag morgen kørt galt i morgentrafikken

Foto: Jan Pedersen

Foto: Jan Pedersen

Opdatering 12.55: Oprydning af lastbil og asfalt sker først efter 20.00 tirsdag aften, når trafikken er aftaget. Der er ingen forureningsfare i det tabte asfalt, oplyser vagtchef.

Opdateret 09.39 med flere oplysninger fra Nordjyllands Politi

HOBRO:Nordjyllands Politi modtog klokken 07.30 tirsdag morgen en anmeldelse om et færdselsuheld på E45 Nordjyske Motorvej i sydgående retning cirka en kilometer syd for frakørsel 35 ved Hobro.

En asfalt-lastbil var kørt ud i rabatten og rullet rundt ned ad en skrænt.

Der var tale om et solouheld.

- Hvordan han er kommet ud i rabatten og ud over skrænten, ved jeg ikke, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Rene Kortegaard.

Lastbilchaufføren er uskadt, men er blevet kørt med ambulance til skadestuen for at blive tjekket.

- Han var lidt rundtosset, men han har ikke slået sig, fortæller vagtchefen.

Lastbilen kom ud i rabatten og rullede ned ad en skrænt. Foto: Jan Pedersen

Lastbilen kom ud i rabatten og rullede ned ad en skrænt. Foto: Jan Pedersen

Han oplyser, at der i forbindelse med ulykken er spildt asfalt ned ad skrænten. En miljøvagt er derfor på stedet for at undersøge, om det er noget, der haster at få ryddet op, eller om det kan vente, til trafikken er knap så slem.

Lastbilen ligger tirsdag formiddag stadig ned ad skrænten.

- Det er en lastbil med en hænger, så der skal en kran til at hive den op igen. På et tidspunkt kommer vi til at spærre den ene vejbane af dernede, men hvis det kan lade sig gøre, vil vi gerne vente med det, til der ikke er så meget trafik, siger Rene Kortegaard.

Der er tirsdag formiddag ingen spærrede vejbaner.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.