Trafikulykke

Motorcyklist bevidstløs efter fald - fløjet til sygehus

To motorcykler ramte hinanden torsdag aften

Arkivfoto
Arkivfoto Bo Lehm

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:21

SKELUND: En 32-årig mandlig motorcyklist er med helikopter fløjet til Aalborg Universitetshospital efter en trafikulykke ved Skelund nordøst for Hadsund torsdag aften.

- Han har ikke livstruende skader, siger vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.

Ulykken skete omkring kl. 19.50, da tre motorcyklister kom kørende ved Skelund. Ved vejkrydset Korupvej-Nørkærvej ramte to af motorcyklerne hinanden, så den ene røg i grøften.

En politipatrulje ankom kort efter til stedet og konstaterede, at føreren af motorcyklen, der røg i grøften, var bevidstløs. Det er en 32-årig mand fra lokalområdet.

Med lægehelikopter blev han fløjet til sygehuset i Aalborg. En læge har oplyst til politiet, at manden ikke er i livsfare.

Gå til relaterede emner

Forsiden