Bolighandel

Tidligere politistation i Nordjylland er kommet til salg

Se billeder fra den tidligere politistation i bunden af artiklen

Ejendomsmægleren fremhæver indgangspartiet og urtårnet på den tidligere politistation i Hadsund.
Ejendomsmægleren fremhæver indgangspartiet og urtårnet på den tidligere politistation i Hadsund. Foto: John Frandsen/Boliga

Opdateret kl. 17:46

Har du som barn drømt om at være politimester i din egen by - men har livet ikke helt udviklet sig sådan - så kan lidt af drømmen nu gå i opfyldelse.

Nu kan du nemlig blive ejer af din egen politistation i Nordjylland.

Det er Hadsunds tidligere politistation, der er kommet til salg.

Det skriver boligsiden Boliga i en pressemeddelelse.

Den tidligere politistation ligger i Tinggade og er fra 1919.

Ifølge Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, der har bygningen til salg, har den tidligere politistation et originalt indgangsparti og et charmerende urtårn. 

Indenfor er der 462 herskabelige kvadratmeter fordelt på store rum med højt til loftet, elegante træplankegulve og klassisk stuk – og alt sammen bevarer bygningens oprindelige detaljer.

Den tidligere politistation koster 3.195.000 kroner

Oprindeligt var politistationen indrettet med tingstue, dommerværelse, kontorer, vagtstue og celler i stueetagen. 1. sal var indrettet til tjenestebolig for politimesteren med herreværelse, dagligstue, spisestue, to soveværelser, gæsteværelse, pigeværelse, badeværelse og køkken med spisekammer.

Politiet flyttede fra bygningen den 31. december 2007.

Tidligere i denne uge kom en anden speciel bygning til salg i Mariagerfjord Kommune. 

På den tidligere Oue Skole har Ole Lund Kirkegaard nemlig været både lærer og skoleleder mellem 1965 og 1973. Her skrev han flere af de kendte børnebøger som Lille Virgil, Albert, Orla Frøsnapper og Otto er et næsehorn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden