Ophedet flyttekasse var ved at antænde brand i lejlighed

Et uheld under flytning kunne have forårsaget en større brand i en lejlighed

Mandag eftermiddag var brandfolkene i Hobro til en brand, der heldigvis ikke nåede at udvikle sig til en større brand.
Mandag eftermiddag var brandfolkene i Hobro til en brand, der heldigvis ikke nåede at udvikle sig til en større brand. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 17:38

HOBRO: Brandfolkene i Hobro var mandag eftermiddag til en brand på Skovvej.

En 38-årig mand var ved at flytte fra en lejlighed og i forbindelse med, at han var ved at bære en flyttekasse ud, ramte han ind i komfuret. Uden at opdage det, kom manden til at tænde for komfuret, hvor der stod en anden kasse ovenpå.

 Kassen begynder at ryge og brænde og manden ringer derfor efter brandvæsnet.

- Branden er hurtigt slukket og ingen kommer til skade, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mads Hessellund.

Der sker heller ikke stor skade i lejligheden, men røgen gjorde, at det var nødvendigt at lufte ud.

Politiet har mulighed for at sigte personer og uddele bøder i forbindelse med beredskabsloven, hvis personer ikke er påpasselige med ild eller andet der kan starte en brand.

- Det sker ikke i denne sag. Det er et uheld og der nåede ikke være fare for ejendommen eller andre personer, siger Mads Hessellund.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden