Påsatte brande: Det er bekymrende, siger politiet
Nordjyllands Politi søge vidner, der kan føre efterforskerne på sporet af gerningsmanden bag en stribe påsatte brande
HADSUND: Nordjyllands Politi appellerer til borgerne i jagten på en brandstifter, som natten mellem søndag 1. marts og mandag 2. marts står bag en stribe påsatte brande i Hadsund.
Der er tale om brande i plastik-affaldscontainere til almindelig affaldssortering ved privat beboelse. Politiets patrulje opdagede den første brand omkring kl. 02.00 søndag den 2. marts på adressen Ved Stranden 4. Den sidste brand blev opdaget omkring kl. 05.30.
- Selv om brandene er små, og ingen kom til skade denne gang, så tager vi brandene ganske alvorligt. Det er bekymrende, og vi vil meget gerne have fundet de ansvarlige, siger politikommissær Preben Møller fra Nordjyllands Politi i Hobro.
Brandene centrerer sig omkring Alsvej og de nærvedliggende veje Pejtersborgvej 16, Samsøgade 1 og 4, Ved Stranden 4, Tempovej 2 og Stadionvej 4.
Det vides ikke præcis, hvornår de enkelte brande er påsat.
- Vi søger folk, der har set eller hørt noget, der kan have relevans for sagerne. Har man set nogen gå rundt i dette tidsrum, eller har man en mistanke til, hvem der kan have påsat brandene, så vil vi meget gerne høre om det, opfordrer politikommissær Preben Møller fra politiets efterforskningscenter i Himmerland.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.