Narkohandel

Rygter om stoffer på gymnasium: politi rykkede ud med hunde

Politiet har modtaget flere henvendelser om stoffer på gymnasiet i Hobro. I samarbejde med skoleledelsen mødte de mandag op med narkohunde og forebyggelsesbetjente

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox

Opdateret 30. januar 2019 kl. 11:12

HOBRO: Mandag formiddag rykkede politiet ud med narkohunde på Mariagerfjord Gymnasium.

Hundene afsøgte gymnasiet på Amerikavej i Hobro men fandt ingen stoffer, oplyser politiassistent Mikkel Mitchell.

- Skoleledelsen kontaktede os, fordi de havde fået flere henvendelser om, at der efter sigende bliver solgt euforiserende stoffer på skolen, fortæller han.

Det er uvist, hvilke stoffer der skulle være tale om, siger Mikkel Mitchell.

Også flere forebyggelsesbetjente var ude på fjordgymnasiet mandag formiddag.

- Der har været en rigtig fin indsats i samarbejde med skoleledelsen, siger Mikkel Mitchell.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden