Renovationsforretning i Hadsund på nye hænder

Peter Kristensen tager over efter Bent Velling

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vognmand Peter Kristensen overtog 1. januar 2021 Hadsund Renovationsforretning fra Bent Velling.

Siden 1955 har familien Velling ejet og drevet Hadsund Renovationsforretning.

Virksomheden blev dengang startet af Jørgen Velling, som i 1986 overlod stafetten til sønnen Bent Velling, der nu selv sender stafetten videre til vognmand Peter Kristensen.

- Jeg har i mange år haft et godt samarbejde med Peter, så da jeg syntes, tiden var ved at være inde til at gå på pension, spurgte jeg, om han var interesseret i at overtage.

- Det var han, og vi fandt en løsning, som vi begge kunne være tilfredse med, fortæller Bent Velling, hvis dåbsattest vidner om, at han er i gang med sit 65. år.

Derfor var tiden også inde til at nyde pensionisttilværelsen.

Passer perfekt

Hadsund Renovationsforretning, der i perioden 1965 til 2007 havde den kommunale dagrenovation i Hadsund og omegn, kører i dag udelukkende for private virksomheder.

Der køres affald til forbrænding eller genbrug - både som faste tømninger og som tilkald. Ydelser, der passer som fod i hose i Peter Kristensens nuværende virksomhed; Glerup Container Service A/S med alt indenfor lastbilstransport, affaldshåndtering, containere, opbevaring, samt kran- og grabarbejder.

- Hadsund Renovationsforretning passer perfekt ind i min portefølje, og så har jeg faktisk en rigtig god medarbejder, der er udlært og har arbejdet i fem år hos Bent. Han hedder Rasmus Thulstrup, og det bliver ham, der kommer til at varetage opgaverne og køre bilen. Kunderne kan være helt trygge ved, at Rasmus kan løfte opgaven, og servicere dem som de hidtil er blevet, fortæller Peter Kristensen.

Peter Kristensen har også virksomheden NY-BYG i Hadsund, og samlet beskæftiger virksomhederne godt 40 mand. Desuden er Peter Kristensen medejer af erhvervshusene/virksomhedsfællesskaberne ”Ved Ålborgvej” og det nye ”Ved Banen” – begge i Hadsund.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mia-sagen: Grusomt anklageskrift
Luk