Trafikafvikling

Rundtur med fem ben: Nu bliver der kortere vej til erhverv og boliger

Men boligselskab skal betale en del af regningen, når kommunen udvider stor rundkørsel

Rundkørslen i Hobro Nord afvikler trafik fra Nordre Ringvej, Ny Hadsundvej, Aalborgvej og Digterparken. Nu skal der bygges en vejadgang til Kirketerp (til højre i billedet). Skråfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Rundkørslen i Hobro Nord afvikler trafik fra Nordre Ringvej, Ny Hadsundvej, Aalborgvej og Digterparken. Nu skal der bygges en vejadgang til Kirketerp (til højre i billedet). Skråfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

HOBRO: Bilister kan se frem til en større rundtur i to spor, og de får hele fem ben at vælge imellem. Rundkørslen i det nordlige Hobro, hvor Aalborgvej, Nordre Ringvej og Ny Hadsundvej mødes, skal bygges større.

Kommunens tekniske udvalg har netop godkendt projektet, som indbærer, at rundkørsel udvides til to i stedet for et spor. Samtidig anlægges en cykelsti rundt om.

Endelig bygges der et femte ben - en vej ind til det nye bolig- og erhvervskvarter Kirketerp, hvor Hobro Friplejehjem ligger.

Det femte ben til Kirketerp har længe været et ønske hos udstykningens ejer. Det vil lette adgangen til boligerne og især de erhvervsvirksomheder, som skal bygges på arealerne ud mod ringvejen og Ny Hadsundvej.

Boligforeningen Lejerbo har allerede boliger i Kirketerp, og Lejerbo er på vej med endnu et byggeri i området. Det drejer sig om 30 boliger i et og to plan.

Ombygningen af rundkørslen omfatter både et femte ben til Kirketerp og en udvidelse til to spor, så fremtidens stigende trafikmængde kan klares. Arkivfoto: Torben Hansen

Udvidelsen af rundkørslen vurderes at komme til at koste seks millioner kroner, men halvdelen af regningen lander hos boligselskabet og skal dække udgiften til den femte vejadgang.

- Tidligere har eksperterne vurderet, at det trafikmæssigt var problematisk med det femte ben. Nye beregninger viser, at det godt kan lade sig gøre, hvis vi udvider til to baner, og cykelbanen rykkes ud, forklarer Jørgen Hammer Sørensen (DF), formand for kommunens udvalg for teknik- og miljø.

Når rundkørslen svulmer op til en dobbeltsporet, handler det om at kunne klare mere trafik. De seneste 20 år er trafikken hvert år steget med to procent.

En trafikanalyse fra konsulentfirmaet Cowi viser, at selv med en mindre vækst i trafikken de kommende år vil rundkørslen ”ramme muren” i løbet af 10 år forstået på den måde, at der i myldretiden vil blive alt for lange køer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden