Ildebrand

Så gik det galt igen: Ukrudtsbrænder antændte værkstedsbygning

Indsatsleder advarer: Det er fortsat tørt ude i naturen

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Grete Dahl

ØSTER HURUP: Uforsigtighed med en ukrudtsbrænder var - nok engang - skyld i en brand. Denne gang ved et værkstedsbygning på Snedkervej i Øster Hurup.

Det fortæller indsatsleder Caspar Weisberg fra Nordjyllands Beredskab.

Han og en 6-7 mand samt et par brandbiler fra stationerne i Hadsund og Als kom dog ikke til at arbejde specielt hrådt for føden i denne omgang, fortæller indsatslederen.

- Der var blevet arbejdet med en ukrudtsbrænder for at få fjernet ukrudt i noget flisebelægning. Det have fået fat i noget papbeklædning på værkstedsbygningen, men ejeren af værkstedsbygningen og nogle tililende folk havde ved hjælp af en vandslange fået pøset så meget vand på, at det forhindrede branden i at brede sig, forklarer Caspar Weisberg.

Samtidig havde de pillet noget af beklædningen af og fået vandet bagvæggen, der også var af træ, så meget at det også var med til at forhindre branden i at sprede sig.

- Det var fint arbejde, når det nu skulle være. Vi kunne nøjes med at tjekke området på bygningen, hvor det havde brændt, med et termisk kamera, så vi var sikre på, at der ikke var mere ild i bygningen, konstaterer indsatslederen, der lige benytter lejligheden til at advare folk:

- Trods de mange regnbyger, så er det stadig meget tørt ude i naturen, og det er altså ikke alle steder, der har fået del i regnbygerne. Så vær forsigtig, lyder advarslen fra Caspar Weisberg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden